Ud af mørket

De er blåligt sorte, nogle med en rød tone, fotografierne af græs, træstammer i en øde skov, en forladt båd eller en oplyst svensk træhytte. Fotografierne er næsten alle affolkede. Dog optræder en bortvendt kvindeskikkelse klædt i rødt i enkelte af dem. Men alle billederne sitrer tvetydigt, ildevarslende og sensuelt af øjeblikket lige inden noget vigtigt sker.

Den prisbelønnede og teknisk suveræne fotograf Astrid Kruse Jensen, hvis værker blandt andet er repræsenteret i ARoS’ faste samling, har gennem flere år arbejdet med køligt at registrere nordiske landskaber og afsides ubefolkede steder i naturlig natbelysning, for eksempel udendørs swimming-pools på Island.

I drømmens skær
Når det virkelig lykkes for hende, flimrer disse forladte steder i et drømmeagtigt skær og stiller dermed fantasien over for virkeligheden. Det velkendte vristes ud af værkerne, som ofte rummer en længsel efter en særegen uvirkelighed.

I Astrid Kruse Jensens nyeste serie The Construction of Memories holder hun igen som i tidligere serier fast i denne distancerede udforskning af natlige landskabsscenarier og har dialogen mellem fiktion og realitet i fokus.

Erindringens huller
I udstillingen The Construction of Memories er det, som titlen angiver, forholdet mellem virkeligheden og erindringen, som optager kunstneren. For er erindringen ikke også en form for fiktion, som vi selv rekonstruerer af fragmentariske sansninger, stemninger og følelser?

De iscenesatte fotografier af eksempelvis balloner eller æbler bundet op i røde snore på et træs grene visualiserer, hvorledes erindringen kan spille én et puds. De viser, at minder ofte fremstår i et surreelt eller drømmeagtigt skær.

Billedet af æblerne og ballonerne bundet på træet har aldrig fundet sted i virkeligheden. Fotografierne pointerer netop, at erindringen er et rent mentalt rum, som aldrig helt kan mødes med den reelle verden.

Dermed tematiserer kunstneren også fotografiets vilkår som medie, der virker ved at kunne fastfryse øjeblikket. Men altså samtidig netop påviser, hvorledes tiden ikke kan indfanges, da øjeblikket fremkaldt på fotopapiret jo er overstået, mistet for altid.

Et limbo land
Med samme tvetydighed er de vigtige øjeblikke, som sagt, dygtigt iscenesat i Astrid Kruse Jensens univers. En dunkel og stille skov som i en gyserfilm, en båd ligger klar til afsejling, og den unge kvinde klædt i rødt træder søgende ud af mørket.

Tusmørkebelysningens tvetydighed er endvidere med til at forstærke fotografiernes udtryk af en mellemfase eller et ‘limbo’ land – det åbne øjeblik lige inden noget betydningsfuldt skal ske.

Beskueren får således plads og mulighed for selv at træde ind i det ukendte og lade sine egne forestillinger spille med i billedernes betydningsdannelser.

Velkendt styrke
Den ganske simpelt meget smukke og dragende udstilling The Construction of Memories stiller dybdegående spørgsmål til vores erindring og til, hvad det er, fotografiet kan, ligesom den diskuterer det velkendte tema om forholdet mellem fiktion og virkelighed.

Man kunne måske savne en helt ny vinkel på dette tema, men i kraft af fotografiernes fængslende karakter trækker det ikke oplevelsen ned.