Nanna Elvin Hansen: Groundings
27 maj 20236 aug 2023

Nanna Elvin Hansen: Groundings (stillbillede fra video), 2023. HD video 23 minutter, 10 lydkanaler.

Anbefalet under Det skal du se! uge 21

Pressemeddelelse:

Den unge danske kunstner Nanna Elvin Hansen arbejder i gråzonen mellem kunst og aktivisme. Hendes film- og lydværker peger på, hvordan strukturel ulighed, historiske magtforhold og vold stadig i dag har konsekvenser for menneskerettigheder, råstofudvinding og menneskelig såvel som ikke-menneskelig migration.

Til O – Overgadens grundetage har Nanna Elvin Hansen – i samarbejde med bl.a. grafiker Halfdan Mouritzen (3D-rendering) og lydkunstner Eliza Bożek skabt en stor ny film- og lydinstallation Groundings, der bygger på flere og længere research ophold omkring kvartsitminen Giemaš.

Hansens forensiske undersøgelse starter helt konkret i de optiske spejle (også kaldet SiC-optikker), der bruges i det net af satellitter, som overflyver jorden dagligt. I udstillingens filmiske prolog følger kunstneren denne optikteknologi – en slags ekstremt optimerede ’øjne’, der fodrer et voksende marked af nationalstater såvel som transnationale firmaer med kort eller data over, hvor de skal grave miner eller jage på anden vis. De optiske spejle er skabt af det ekstremt hårde materiale siliciumkarbid, der også bl.a. bruges som varmeskjold på rumraketter. Hansen forfølger siliciumkarbid-spejlene til deres grundbestanddel: stenen kvartsit og til én af verdens største kvartsminer (der udvinder ca. 850.000 megaton årligt fra bjerget Giemaš), som ligger i et tidligere dansk koloniområde: Samisk Nordnorge opad både den russiske og finske grænse og som hovedsageligt ejes af det kinesiske selskab China National BlueStar. Kort sagt: stenen kontrolleres af en kinesisk økonomi, som aktuelt planlægger at udvide minen seksfold i et område, der er et geopolitisk minefelt, ikke mindst grundet den lokale samiske urbefolkning, der delvist stadig lever af de migrerende rener i området.

I udstillingens hovedrum bliver kvartsitstenen det tilbagevendende omdrejningspunkt for en altopslugende lyd- og filmcollage. Stenen tager – som et slags vidne på udvindingens cyklus fra kvartsit til siliciumkarbid og de optiske spejle – den besøgende fra det ydre rum til stenbruddet og den omkringliggende rendrift og tilbage igen. Hansen skaber således, via stenen, et materialemæssigt tværsnit gennem den globalt kontrollerede jord- og minedrift og relaterede spørgsmål om konsekvenser for en lokal økologi og urbefolkning overfor økonomisk gevinst og en øget industri af transnational (satellit)overvågning. Jordbunden, klipperne og de geologiske lag fungerer i Hansens projekt som konkrete, tingslige eller materielle vidner om territoriel ressourceudvinding og potentielle overgreb. Udstillingen stiller således spørgsmål ved hvem – menneske eller ej – der får lov til at stille politiske krav og bestemme over et landskab.

O—Overgaden

Overgaden Neden Vandet 17
1414 København K

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja

Tirs-fre 13-18
Tors 13-20
Lør-søn 11-18

Gratis entré

Kontakt

+45 3257 7273

Nanna Elvin Hansen: Groundings
27 maj 20236 aug 2023

Del

'Nanna Elvin Hansen: Groundings'

Facebook