Fortæl kort om udstillingen – hvad kan publikum opleve?
Det ligger i billeders natur, at de er skabt til at blive set. Værkerne i udstillingen er anderledes. De arbejder alle med at barrikadere vores blik – med fysiske blokader, stakitter, markiser, persienner og gardiner, der gør, at vi ikke umiddelbart kan ”komme ind” i billederne. Og netop det benspænd kan vække en nysgerrighed efter at komme til at se det, der skjult.

Så det, man som publikum kan opleve, er – forhåbentlig – at man bliver udfordret af, at værkerne tilsyneladende prøver at skjule noget for os. Derfor begynder man at lede med blikket. Man kan opleve, at man bliver mere opmærksom på driften efter at se. Det er omdrejningspunktet for udstillingen.

Kan du fremhæve et enkelt værk på udstillingen?
Et af udstillingens største værker er Tal R’s installation Blinds. Det er en 10 meter lang, sort korridor fyldt med billeder af nedrullede mørklægningsgardiner. Korridoren slår et knæk, så når man går ind, kan man ikke se udgangen. På den måde bliver ens udsyn virkelig blokeret: Alle de potentielle vinduer, der kunne give udsyn, er afskærmet af sorte gardiner, malet så simpelt, at de nærmest bare ligner sorte firkanter – eller høje hatte, eller guillotiner.

I stedet for at se ud, må man se på de malede gardiner, men de er til gængæld så varierede i størrelse og materiale, at de er visuelt interessante i sig selv: træsnit på papir, olie på træplade, kridttegninger, harelim og pigment på lærred, blæktegning. Man skifter mellem en klaustrofobisk fornemmelse af at være afskåret fra verden, og en tryg afsondrethed, hvor man kan fordybe sig i maleriet. Jeg får både tanker om Platons hule, mørklægning under krigen og selvvalgte skyklapper i forhold til at se virkeligheden i øjnene.

Hvorfor denne udstilling netop nu?
I disse år er der flere aktuelle begivenheder, der på forskellig vis er med til at sætte barrikader op for vores blik. Under corona-nedlukningen oplevede vi alle, hvad det gør ved os kun at se andre gennem et vindue eller en skærm. Krigen i Ukraine har dels bragt billeder af barrikaderede byer ind i vores bevidsthed, og dels kæmpes der blandt andet om, hvilke billeder der kan til vises til hvem.

Og i Iran bliver kvindernes kamp imod påtvugen tildækning et billede på hele styrets tvang. Det er temaet for en af udstillingens iranske kunstnere Sameneh Roghani, hvis værk Unnoticed Battles handler om de protester, vi aldrig får at se, fordi de forsvinder i mediernes billedflimmer.

Se flere billeder fra udstillingen: