Thomas Wolsing: COLORS OF DECAY
3 mar 202322 apr 2023

Thomas Wolsing: Colors of Decay, Interiør. Pressefoto.

Anbefalet under Det skal du se! uge 10

COLORS OF DECAY er en ny serie af digitale prints kunstneren Thomas Wolsing, og vises i Kunstforeningen Det Ny Kastet på det Gamle Rådhus i Thisted.
Thomas Wolsing (f. 1964) har i mange år arbejdet med motiver af faldefærdige huse fra de landsbyer i Nordvestjylland – specielt Thy – hvor han er bosiddende. Specielt korsstingsbroderi har hans interesse og han har i årenes løb omsat mange motiver hertil. Det traditionelle korsstingsbroderi skildrer normalt idyllisk landboliv og bekræfter os i at der ”er så dejligt ude på landet”. Men i Wolsings billedverden viser motiver af trøstesløse og forfaldne interiører og huse som ingen vil bo i mere, det stik modsatte og stiller spørgsmål ved vores forestillinger om H. C. Andersen’sk landsbyidyl i en moderne verden, hvor landsbydød og affolkning bliver debatteret. Begrebet ”Udkantsdanmark”, kitsch og kunst, grimt og smukt bliver således tvistet i de smukke broderier af trøstesløse motiver.

I 2016 -2018 arrangerede Museum Thy vandreudstillingen Fra Kant til Kant hvor Wolsing arbejdede med temaet og udstillede stedsspecifikke værker på flere kulturhistoriske museer i Danmark, heriblandt Museum Thy i Thisted. På udstillingen på det Nye Kastet vises et mindre udvalg af værkerne. I forlængelse heraf, er den nye serie Colors of Decay – print fra samme motivverden, men her i de nye værker er de digitale fotos af motiverne gået i forfald – beskadiget: Selvom digitale billeder kan gemmes og bringes frem igen og igen, er det ikke uden risiko for beskadigelse og tab. Resultatet er her på udstillingen fejlfarvede- men farverige og pixelerede billeder

De digitale prints vil på sigt danne mønsterforlæg for korstingsbroderede værker. Pixel og sting er nemlig samme måde at repræsentere billedmotiver. Korssting og pixel danner således bro mellem et retromedie og den digitale verden.
På udstillingen vises også fotos samt andre tidligere objektværker – retrospektivt.

Kilde: Thomas Wolsing

Kunstforeningen Det Ny Kastet

Det Gamle Rådhus
Store Torv
7700 Thisted

tors-fre 14-17
lør 11-13.30

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 61930383

Thomas Wolsing: COLORS OF DECAY
3 mar 202322 apr 2023

Del

'Thomas Wolsing: COLORS OF DECAY'

Facebook