Larissa Sansour & Søren Lind – Tomorrow’s Ghosts
30 mar 202320 aug 2023

In Vitro (2019) Still image from film (2 channels, 28′) © Larissa Sansour/Søren Lind.

Anbefalet under Det skal du se! uge 13

Krig og katastrofer fylder meget på dagsordenen, mens de foregår, men hvilke spor efterlader de på længere sigt – og kan vi selv omskrive historien? Det dykker udstillingen Tomorrow’s Ghosts ned i.

Ofte præsenteres vi for krige og katastrofer i nyhederne, mens eller lige efter de sker. Denne udstilling sætter fokus på de langsigtede virkninger som sorg, traumer og tab – og hvordan traumer gives fra én generation til den næste. Men udstillingen tilbyder også et håb og minder os om, at verden rummer stor skønhed.

Gennem skulpturer og to videoværker kommer gæsterne ind i en verden, der både forekommer tæt på og fjern. En sublim æstetik er gennemgående i de to film, som gør brug af greb fra både dokumentarens og kunstens verden.

Sci-fi-kortfilmen In Vitro (2019) skildrer to videnskabsmænd, der har fundet ly i et underjordisk område i kølvandet på en øko-katastrofe. De diskuterer virkningerne af hukommelse, eksil og nostalgi. Værket er netop erhvervet til Kunstens samling med generøs støtte fra Augustinusfonden.

Derudover kan gæsterne opleve Sansour og Linds nyeste film As If No Misfortune Had Occurred in the Night (2022). Heri blandes den europæiske musiktradition af Gustav Mahlers Kindertotenlieder med en traditionel palæstinensisk sang; i filmen fremfører den palæstinensiske sopran Nour Darwish en enkelt arie i et ramponeret/faldefærdigt kapel.

Videoerne vil blive ledsaget af bronzeammunitionsskulpturer fra serien Archaeology in Absentia (2016/17). Skulpturernes form er inspireret af en russisk atombombe fra den kolde krig, og de er hver især indgraveret med koordinatorerne til et parti porcelænstallerkener, der er nedgravet i Israel og Palæstina.

Kilde: Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tirs-tors 10-21
Fre-søn 10-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 99824100

Larissa Sansour & Søren Lind – Tomorrow’s Ghosts
30 mar 202320 aug 2023

Del

'Larissa Sansour & Søren Lind – Tomorrow’s Ghosts'

Facebook