Anna Stahn: Eyed-wide, open
30 mar 202310 jun 2023

Pressefoto, Politikens Forhal.
Hattedamer og kvinder på shopping. En indridset boulevard af keramiske fliser, henslængte damesko proppet med fisk, en bunke hemmelighedsfulde kærlighedsbreve og bænke, der tager form af kvindeskikkelser i udfordrende stillinger. Den danske billedkunstner Anna Stahn er hen over foråret aktuel med sin soloudstilling Wide-eyed, open i Politikens Forhal

Anna Stahn (f. 1994) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2020 og er slået igennem med sine poetiske tegninger og porøse keramiske skulpturer, der både hylder og udstiller vores begær efter den materielle verden. Til udstillingen har Stahn skabt en totalinstallation, der tager sit publikum med ind i et urbant miljø, hvor forskellige karakterer og scener udspiller sig, og hvor referencer tilbage i historien blander sig med nutidige – men nok ikke mindre stereotype – kvindesyn og uudtalte hierarkier mellem moderne mennesker og økonomier; En travl kvinde med fire farende arme, en bekymret mand ridende på en pengeseddel, en afslappet sugar dater, en gris med et æble i munden, et hus der vækker associationer til italiensk modernisme, og en såkaldt ”fri kunstner” i skjorte med en lille pensel.

Kilde: Politikens Forhal

Politikens Forhal

Politikens Forhal
Rådhuspladsen 37
1785 København V

Man-fre 8-19
Lør 10-14

Gratis entré

Kontakt

+45 22813616

Anna Stahn: Eyed-wide, open
30 mar 202310 jun 2023

Del

'Anna Stahn: Eyed-wide, open'

Facebook