Weaving the Light
26 mar 202330 nov 2023

Kimsooja, 2023, Cisternerne. Foto: Torben Eskerod.

Anbefalet under Det skal du se! uge 12

I en omfattende installation forvandler Kimsooja Cisternerne til et foranderligt univers, hvor lyset som farvestrålende penselstrøg på transparente lærreder bryder med mørket. Værket er skabt af lysbrydende film opsat på paneler, der lader lyset passere gennem mikroskopiske overflader af horisontale og vertikale prismer. Lysstrålerne spaltes i alle regnbuens farver, som dynamisk væver sig ind og ud af de underjordiske søjlegange.

Når man vandrer igennem udstillingen, fremtræder panelerne som abstrakte malerier, der løbende ændrer form. De besøgendes bevægelser skaber flygtige silhuetvirkninger, og refleksioner opstår i vandspejlet og samler lys, krop og arkitektur i én koreografisk bevægelse. Lyset får ellers usete detaljer i det gamle vandreservoir til at træde frem, og nye illusioner af rum opstår i forlængelse af murværk, søjler og de rustikke drypstensbelagte vægge.

Kimsoojas omsluttende installation i Cisternerne evner at aktivere alle sanser og gøre os bevidste om os selv og vores omgivelser. Med et minimalt brug af materialer, favner hun rummet i sin helhed og opfordrer besøgende til at udforske rummets kvaliteter og opleve det i et nyt lys.

Cisternerne

Søndermarken
2000 Frederiksberg

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja

Lukket til 16 marts

Tirs-søn 11-18
Tors 11-20

Voksne: 115 kr.  
Studerende / unge under 27 år: 90 kr.  
Grupper (på 10+): 90 kr./person  
Børn under 18 år: fri entré

Kontakt

+45 3073 8032

Weaving the Light
26 mar 202330 nov 2023

Del

'Weaving the Light'

Facebook