Amazing Nature
4 mar 202330 dec 2023

Antti Laitinen: Willow_Piece. Pressefoto: Kunstcentret Silkeborg Bad.

Anbefalet under Det skal du se! uge 9

Under overskriften Amazing Nature ønsker KunstCentret Silkeborg Bad at bidrage til samtalen om vores fælles klode, den skønhed og de naturværdier vi alle sætter højt. De filosofiske og eksistentielle diskussioner om behovet for en ny følsomhed overfor naturen er påtrængende og de bidragende kunstnere reflekterer over vores forbundethed med den. Lidt banalt kan man sige, at sigtet er at fastholde fortryllelse og håb gennem kunsten, der påny kan vise os hvilken fantastisk klode vi bebor.

Dette sker gennem en mangfoldig repræsentation af værker, som belyser glemte og skjulte, underfulde sammenhænge i vores omgivelser. Næsten alle samtidskunstens udtryk, fra større ruminstallationer over video, skulptur og relieffer til fotografi, maleri og detaljerede tegninger er med. Udstillingen udfolder sig i udstillingssalene i den tidligere Kurbygning og i Skovvilla samt i den omkringliggende skulpturpark. Den omfatter både helt nyskabte og eksisterende værker af 35 danske og udenlandske samtidskunstnere og kunstnergrupper. Størstedelen er inviteret direkte og enkelte andre har fundet gennem nåleøjet i open calls-invitationer fra KunstCentret Silkeborg Bad.

Lige netop forholdet: menneske / eksistens / natur optager mange af vor tids kunstnere, og derfor vil Amazing Nature udgøre en oplagt ramme at formidle samtidskunstens kommunikationspotentiale i. Kunstnernes sensibilitet og deres evne til at holde virkeligheden op som et spejl foran mennesket har altid givet og viser stadig hen til nye indsigter og erkendelse. Gennem deres blik får vi øje for skønheden, fyldes måske af håb, eftertanke eller handletrang.

Publikum vil opleve, at kunsten der præsenteres i rammen af Amazing Nature på forskellig måde kredser om forunderlige forbindelser, nye eller genfundne veje, som kan føre os tættere på naturen. Med samtidskunstnernes empatiske tilgang til naturen, deres anderledes synsvinkler, den æstetiske erfaring og de kunstneriske udtryk i Amazing Nature bliver vi måske igen forundret over det vidunderlige, som findes i naturen, og går opløftede herfra.
De besøgende kommer også tæt på nogle af kunstnerne og det maskinrum, hvor de skaber nye værker. Det sker, når 10 billedkunstnere og illustratorer periodisk i løbet af året udfolder deres skaben i det Open Drawing Studio, som er en del af udstillingen Amazing Nature. Vil man gerne selv prøve kræfter med kreative metoder, så er der tillige i løbet af året en række kunstner-skabte workshops, hvor kyndig instruktion også direkte fra 10 andre billedkunstnere åbner til ny viden og bringer dig gennem kunsten tæt på naturen.

Er publikum til ren skønhed, mikroskopiske detaljer, bæredygtighed og/eller en kritisk vinkel, kultur- eller kunsthistoriske historiske spor midt i al samtidskunsten, til at lege med i interaktive spil? – Ja, så vil der også være noget at finde for dem i projektet og udstillingen Amazing Nature, som er en klassisk temaudstilling fra KunstCentret Silkeborg Bad, der åbnede som kunsthal for nu 25 år siden.
Alle er forbundet med naturen og afhængige af den. Amazing Nature udgør et refleksionsrum om relationen menneske/natur og hvordan vi forstår verden. Projektet består af en stor udstilling med flere end 70 værker fra ind- og udland, kunstnere der periodisk arbejder live.
Under forskellige rubrik-overskrifter som Amazing Park, Natur&Eksistens, Viden m.fl., understøttes tematikken med kunstformidling og tværfaglige vinkler, ligesom selve det grønne område ved KunstCentret Silkeborg Bad bliver en del af projektet. Publikum kan berige livskvaliteten tæt på naturen med grønne videns-arrangementer, outdoor lytte lounges, workshops, fælles morgenmad for familien og meget mere. Der vil være i alt godt 60 enkeltstående aktiviteter, foredrag/debatter og workshops i løbet af året.

Kilde: Kunstcentret Silkeborg Bad

KunstCentret Silkeborg Bad

Gjessøvej 40
8600 Silkeborg

Marts:
Tirs-fre 11-16
Lør-søn 11-17

April:
Tirs-søn 10-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 86816329

Amazing Nature
4 mar 202330 dec 2023

Del

'Amazing Nature'

Facebook