SKØNHED, VÆRKSTED, SPROG OG HANDLING
13 jan 20231 mar 2023

Pressefoto.

I 2023 vil udstillingsstedet LOKALE gennemføre et udstillingskoncept, hvor LOKALE’s medlemmer arbejder med eksperimenterende forløb omkring de kunstneriske arbejdsområder: Skønhed, Værksted, Sprog og Handling. Lokale er en forening af 14 kunstnere og Udstillingsstedet LOKALE fokuserer på undersøgelser, handlinger og praksisser, der tager afsæt i kunstnerisk dialog og kollegial nysgerrighed. I 2019-22 har vi udført en pulserende serie af 39 ret korte udstillinger. I år tester vi en anden strategi: Vi vil lave en lang udstilling hvor vi gennemgår 4 temaer af hver ca. 2 mdrs. varighed. Udstillingerne vil være tematisk forankrede, procesorienterede, metodemæssigt eksperimenterende og fungere som kunstneriske tværfaglige dialogprojekter.

Udstillingsrummet er, i hele perioden, et rum i proces og løbende forandring. Udstillinger og arrangementer skabes undervejs i processen, og det ene forløb fletter sig organisk ind i det næste. Der vil ikke være nogen der starter forfra, eller maler det hele hvidt igen og derfor er der heller ikke nogen egentlige ferniseringer, i stedet markeres overgangen i mellem temaerne med en skiftedag, hvor vi inviterer til festligholdelse, middag og præsentationer af både det der allerede er sket og det der kommer.

Det 1. forløb omhandler SKØNHEDSBEGREBET: Skønhed som sanset erkendelse – skønhed som adgang og forbundethed til verden – Lokales fællesskab vil blive omdrejningspunktet og synliggøres og få fysik, og skønhedsgruppen starter med at omrokere, møblere og give Lokale et nyt udtryk – nyt gulv – nye vægge –Vi igangsætter så at sige den rotation som kommer til at fortsætte året ud, og vi gør Lokale til det Lokale vi altid har ønsket os; En åben platform hvor værk, handling, baggrund og objekt blandes sammen. Rotation i handling såvel som i ord som bliver til undervejs: Skønsted, værkhed, sprogling, handlinghed, skønling, værkling, sproghed, handlingling osv

Eksemplerne præsenteres ved tilbagevendende begivenheder, hvor begrebet skønhed italesættes blandt egne medlemmer, inviterede kollegaer og publikum. Forløbet dokumenteres, og de delte erfaringer indgår senere i en publikation.

Kilde: LOKALE

LOKALE

Griffenfeldsgade 27
2200 København N

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja

Midlertidigt lukket

Gratis entré

SKØNHED, VÆRKSTED, SPROG OG HANDLING
13 jan 20231 mar 2023

Del

'SKØNHED, VÆRKSTED, SPROG OG HANDLING'

Facebook