Ulrik Møller: Transversal
18 feb 202326 mar 2023

Pressefoto: Vestjyllands Kunstpavillon.

Anbefalet under Det skal du se! uge 7

I Ulrik Møllers soloudstilling Transversal på Vestjyllands Kunstpavillon vises både landskaber og havskaber og mennesketomme byskaber. Disse malerier skaber en særlig oplevelse af forladthed og tilstedevær på samme tid. For når man betragter Ulrik Møllers malerier, så bliver det jo åbenbart, at en ting er, at det er en afbildning af et landskab, men det er ligeså meget et billede af noget andet. Malerierne er fyldte med stemninger, og en ambivalent sitrende stilhed og uro, på samme tid.

Titlen på udstillingen er Transversal. Transversaler bliver brugt indenfor matematik og er en linje, der skærer to eller flere andre linjer. Man kan også sige, at en enkelt sporforbindelse, en transversal, er en skråsporforbindelse mellem to parallelle spor. Der er altså tale om overgange eller en vis transcendens. To (eller flere) niveauer som man går igennem, forflytter sig til, eller lader sig udveksle i. De forskellige niveauer kunne man også kalde parallelle forløb eller transversaler. Ulrik Møllers værker viser på denne vis, en transversal tilstand som en transformation. Vestjyllands Kunstpavillons grundlæggende udtryk er ligeledes transversaler.

Ulrik Møller har som autodidakt maler, udviklet sin egen malemåde, siden han begyndte at arbejde som kunstner i starten af 1990’erne. Han har insisteret på landskabsmaleriet og har udarbejdet sit eget maletekniske sprog i denne sammenhæng. Hans værker drager reference til det klassiske landskabsmaleri, men bliver til udsagn om moderne eksistens, ånd og natur.
De hverdagsagtige landskaber giver i Ulrik Møllers malerier genklange af hemmelighedsfyldte, eksistentielle stemninger. Hvad der ved første øjekast ligner et tilforladeligt landskabsmotiv, giver ved at betragte maleriet i længere tid, plads til en transformation. Jo længere tid beskueren betragter værket, og giver sig tid til at ’synke’ ind i værket, jo mere vil maleriet åbne sig. Maleriet er ikke ’blot’ en smuk og poetisk skildring af et landskab, men giver for den tålmodige beskuer, adgang til både en ydre og en indre verden, igennem en transformation. Man indfanges i maleriets verden og rammes af en indre stilhed, der kan være et åndehul fra virkelighedens bombardement af lyd, lys og digitale billeder.

Tirs-søn 13-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 97172879

Ulrik Møller: Transversal
18 feb 202326 mar 2023

Del

'Ulrik Møller: Transversal'

Facebook