Mette Vangsgaard: The Sun always shines on TV
20 jan 202318 feb 2023

Pressefoto.
Til udstillingen, hvis titel er lånt fra et nummer af popgruppen a-ha, præsenterer Vangsgaard nye mix media collager på lærred og på papir, samt keramjske skulpturer. Værkerne er sammenstykket af fotos, hun har taget af billeder på TV skærmen, antenner, vilde dyr, husfacader, hukommelsen om overflader i byen, streaming logoer, refleksioner fra filmkameraet – alt sammen blandet i en boblende heksegryde.

Ideen til udstillingens tema tog sin begyndelse en dag Vangsgaard lå på sin sofa og tog fotos af film og dokumentarprogrammer, som rullede over TV skærmen. De fotos blev til et album over steder, hun gerne ville være i: Fancy storbyer og uberørt vild natur. Som Mette Vangsgaard selv siger: ’Jeg kunne jo egentlig bare selv gå ud af døren og ud i naturen, men det føltes uoverkommeligt, når nu jeg kan opleve naturen fra sofaen gennem naturprogrammer’. I udstillingen behandler Vangsgaard således, hvordan naturen indgår i vores liv gennem reklamer og medier, og stiller skarpt på, det paradoksale ved, at vi elsker at kigge på naturen gennem skærmen. Ifølge en medieundersøgelse bruger vi nemlig gennemsnitligt 7 timer i døgnet foran skærmen, og noget af det mest sete er naturprogrammer. Vi sidder altså og kigger på naturen, som om vi bliver paralyseret af den, eller som vi gerne vil have den, men vi ser alligevel naturen gennem skærmen, som var den en drøm.

Mette Vangsgaard skaber værker i flere lag af fortællinger med fokus på det moderne menneskes forhold til naturen. Hendes praksis spreder sig over mange medier, såsom keramisk skulptur, collage, maleri og installation. Hun er en vågen iagttager af den sociale virkelighed, men hendes kunstneriske sprog er ikke en socialrealisme; i stedet er den en særegen og paradoksal sammensmeltning af motiver fra hverdagen med træk fra ikke-hverdagslige bevægelser som symbolisme, ekspressionisme og naiv kunst – med en nutidig bevidsthed om billedets natur som tegn. Når man ser på Vangsgaards billeder kan man derfor få en følelse af at være i et parallelt univers.

Kilde: Marie Kirkegaard Gallery

Marie Kirkegaard Gallery

Holbergsgade 17C
1057 København K

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja

Tirs-fre 12-17.30
Lør 12-15

Lukket i juli. Åbner 18 august

Gratis entré

Kontakt

+45 2012 3053

Mette Vangsgaard: The Sun always shines on TV
20 jan 202318 feb 2023

Del

'Mette Vangsgaard: The Sun always shines on TV'

Facebook