Det skal du se! uge 47

Det skal du se! uge 47

William Ray Hvilsom: i guess it make sense, 2022. Fra udstillingen Extracting a View på M100. Pressefoto.

Luftig tomhed og tilfældige møder i en algoritmestyret verden synes at være gennemgående tematiske træk i redaktionens udstillingsanbefalinger i denne uge. Læs med her!

Få det fulde overblik over alle udstillinger i vores Art Guide.

M100
18 nov – 11 dec, Extracting a View

Det tilfældige møde mellem fem akademistuderende fra Wien, Odense og København er afsættet for udstillingen: Hvilke skrøbeligheder eller styrker blotter man ved at fastholde tilfældigheden som intention og lade møder udvikle sig til venskaber, overvejelser eller kunstværker?”

Det Fynske Kunstakademi
24 nov 2022 – 2 feb 2023, Nordisk Skulptur i Danmark

Udstillingen, der skal fremme faglig udveksling mellem nordiske kunstnere, præsenterer værker af de finske kunstnere Petri Eskelinen, Anni Laakso, Pia Sirén og Anna-Lea Kopperi samt de danske kunstnere Eric Andersen, Mogens Jacobsen, Sofie Thorsen og Ida Brockmann.

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
25 nov 2022 – 5 mar 2023, Dorothy Iannone

Gennem seks årtier har den næsten 90-årige og stadigt aktive Dorothy Iannone dyrket et episk og stærkt personligt billedsprog. Med afsæt i sit eget liv og et væld af historiske referencer hylder hun den frie kærlighed, ekstasen og det både lystfyldte og åndelige møde mellem elskende.

Christian Vind: To af hinanden forbundne punkter, 2020-2022. Foto: Christian Vind og Marie Kirkegaard Gallery.

Marie Kirkegaard Gallery
18 nov – 17 dec, Christian Vind: Vægten af ingenting | Jeg er ikke en robot, jeg er efterladt

Dobbeltudstillingen præsenterer 33 nye billeder og syv tegninger af en kunstner med en kringlet hjerne. ‘Ingenting’ fylder som grundstof i de 33 billeder, hvoraf enkelte ifølge kunstneren har været 55.000.000 år undervejs. Negationen synes også central i tegningerne, der insisterer på ikke at være skabt af en robot.

Den Frie Udstillingsbygning
26 nov – 30 dec, Gruppeudstilling: Decembristerne

Den konceptuelle ramme for årets udstilling er anarki og kontroltab. Det er meningen at kunstnerne fra den traditionsrige kunstnersameslutning skal organisere udstillingen uden forudgående aftale. Hvad der sker, hvis man ikke har en master plan, men at planen derimod bliver til efterhånden, som man realiserer den?

Inter Arts Center
22 nov – 24 nov, Immersive Days #2: Public Immersion

Hvordan ændrer immersive teknologier den måde, vi opfatter, oplever og interagerer med steder og lokaliteter på i dag og i fremtiden? Programmet byder på natlige udflugter, mixed reality-forestillinger, guidede lydvandringer på offentlige steder rundt om i Malmø samt VR- og lydinstallationer på Inter Arts Center.

Del artiklen

'Det skal du se! uge 47'

Facebook