Maria Wæhrens

Med udgangspunkt i krop og maleri arbejder Maria Wæhrens gennem mange udtryk i feltet mellem queer-tanker og det ekspressive i en åben proces. Hun lader sig styre af en indre kraft og værkerne er meget personlige og insisterer på deres tilstedeværelse. Læs flere

Info

Baggrund

Maria Wæhrens er født i 1976 og er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 1998-1998 og fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 1999-2005.

Hun bor og arbejder i København.

Primære medier

Maleri, tegning

Website

Med udgangspunkt i krop og maleri arbejder Maria Wæhrens gennem mange udtryk i feltet mellem queer-tanker og det ekspressive i en åben proces. Hun lader sig styre af en indre kraft og værkerne er meget personlige og insisterer på deres tilstedeværelse. 

Maria Wæhrens undersøger i sine værker og opbygninger køn, magt, hieraki og de mønstre, som opstår og nedarves i familien og i alle samfundslag. Disse konstruktioner undersøger hun i sine værker og i sin arbejdsmetode – det rå og uredigerede får lov til at fylde og skaber et dokumentarisk og levende udtryk. I sit kunstneriske virke arbejder Maria Wæhrens med automattegninger, tunge materialer og lette malerier uden nogen særlige regler eller retningslinjer. Stregen er direkte og kan til tider virke brutal.

Det ubevidste og det seksuelle er gennemgående tematikker i Wæhrens’ værker, men hun er også inspireret af det politiske og det aktivistiske, det provokerende og det frastødende. Ligeledes finder hun inspiration i outsiderkunst, hvor Wæhrens er interesseret i at afmystificere koderne og hierarkierne indenfor god og dårligt kunst.

Maria Wæhrens’ udtryk varierer fra værk til værk, som er styret af pludselige indfald, følelser og stemninger. Hun anvender kunsten til at undersøge forskellige emner og udtryk, ud fra bestemte situationer, sindsstemninger og kontekster.

Kilde: Maria Wæhrens

 

Del profilen

'Maria Wæhrens'

Facebook