Naja Utzon Popov: Continuum
24 nov 20224 jun 2023

Naja Utzon Popov: Continuum. Foto: Mikkel Adsbøl.

Værket Continuum er skabt af den dansk/australsk kunstner Naja Utzon Popov i flere versioner. På CLAY kan man opleve en rød og hvid version af installationen, bestående af tusindvis af røde og hvide keramikklokker.

De to klaser af tusindvis af små klokker vil indtage et helt rum i mellemetagen og danne en intens installation. Hun viser samtidig nogle af sine monumentale gulvvaser, som med deres levende, mørke overflader og irregulære, organiske former forbinder sig til jorden.

Værket er en del af en serie, som Naja Utzon Popov skabte sidste år til den internationale kunstfestival, Sculptures by the Sea, i Australien. For at finde inspirationen til værket, skal man dog kigge et helt andet sted hen – nemlig til Grønland og et sagn om Havets Moder, der for at straffe menneskene havde samlet alle havets dyr i sin hårpragt.

Naturens styrke og skrøbelighed er det gennemgående tema for Naja Utzon Popov, som netop har udstillet sin hidtil største installation på den internationale kunstbiennale i Venedig. Hendes værker kan ses som symboler på håb og forandring. På en bevægelse ud af mørket og hen imod nyt liv – som når nyt liv spirer frem efter skov- og steppebrande, tsunamier og oversvømmelser.

Naja Utzon Popov arbejder med samme tema både som billedhugger, tekstildesigner og keramiker. De kreative gener kommer ikke ud af det blå: Hendes morfar er den verdensberømte arkitekt Jørn Utzon, hendes mor den anerkendte kunstner Lin Utzon og hendes far den australske arkitekt Alex Popov.  Hendes opvækst er derfor delvist foregået i Australien. Hun er uddannet fra University of Westminster School of Media Arts and Design i England. I dag bor og arbejder hun i København.

 

Kilde: CLAY Keramikmuseum Danmark

CLAY Keramikmuseum Danmark

Kongebrovej 42
5500 Middelfart

Tirs-søn 10-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 64414798

Naja Utzon Popov: Continuum
24 nov 20224 jun 2023

Del

'Naja Utzon Popov: Continuum'

Facebook