Gruppeudstilling: WINTER SHOW 2022
16 dec 202228 feb 2023

Ida Kvetney: Avignon, 2022.

I dette års vinterudstilling vil galleriet vise nye værker af galleriets kunstnere samt særligt inviterede kunstnere. Udstillingen indeholder værker af Martin Bigum, Katja Bjørn, Kaspar Bonnén, Lene Desmentik, Rose Eken, HuskMitNavn, Eske Kath, Ida Kvetny, Martha Kramær, Julie Nord, Louis Reith, Maria Wæhrens og Kathrine Ærtebjerg m.fl.

Gruppeudstillingen viser maleri, skulptur, akvarel, fotografi, installation, collage og broderi på papir – alle i varierende størrelser.

Værkerne installeres i galleriet med inspiration fra den klassiske salonophængning, der opstod i Frankrig i det 17. århundrede, hvor malerier hang side-om-side fra gulv til loft.

Hos Charlotte Fogh Gallery skaber salon-ophængningen et potpourri af forskellige medier og materialer såvel som figurative og abstrakte udtryksformer, der mødes på væggene. Udstillingen skaber dermed bevidste sammenstød mellem genrer og udtryk, der på den ene side giver indblik i de udstillede kunstneres forskelligartede praksisser, men på den anden side giver mulighed for, at nye forbindelser kan opstå mellem værkerne.

 

Kilde: Charlotte Fogh Gallery

Charlotte Fogh Gallery

Åboulevarden 43C
8000 Århus C

Tirs-fre 11-17.30
Lør 11-15

Gratis entré

Kontakt

+45 29297105

Del

'Gruppeudstilling: WINTER SHOW 2022'

Facebook