Udstillingen er nr. to i Kunsthal Vejle’s samskabelsesprojekt, hvor kunsthallen undersøger, hvad der sker, når to professionelle samtidskunstnere hver især stiller et eksisterende værk til rådighed i samskabelse af et nyt fælles værk.
Helle Koch og Lene Noer har med BRUD skabt et konceptuelt værk placeret i rummet med tekst på vinduet. Gulvet er dækket af murbrokker og ødelagte ting, herover hænger tørrede grisetarme fyldt med frøstande. Teksten på vinduet skabt af sarte tørrede blomster refererer til vanitas. Forgængeligheden, hvor vi får en påmindelse om, at vi alle skal dø. Grisetarmene indeholdende frøstande, bringer håbet ind i værket. Væksterne dør, men genfødes i nye vækster. Efter udstillingen bringes tarmene til udvalgte steder i Danmark. Hvor tarmene vil briste og frøene vil spire og genfinde liv. Dette dokumenteres via fotos.
Herved er BRUD et vedvarende værk, hvor de sarte og organiske materialer sammenstilles med materialer, der er udtryk for ødelæggelse, nedbrydelse, tumult, kollaps, apokalypse- et fysisk sår -, hvorved der opstår et komplekst sammenspil af materialer, der virker forstærkende. Materialevalget læner sig op af Anselm Kiefers, anvendt i hans udstilling OPUS MAGNUM, hvor materialerne både har stor lethed og stor tyngde. Værket skaber via materialevalget et dualistisk udtryk. I alt dette ligger erindringslagene hos det enkelte menneske.
De to kunstnere fortæller: “BRUD relaterer til begivenheder i tiden, men er på samme tid et vedvarende livsvilkår for planeten jorden og med alt, hvad der er knyttet til planeten. Herunder mennesket, og hvert enkelt individs egne personlige livsbetingelser, der bryder ind i hinanden og bliver til universelle brud. Vores tilværelse er præget af strukturer i vedvarende brud. Der sker løftebrud og opbrud. Vi oplever nedbrud med efterfølgende gennembrud. Det ene brud følges af et nyt brud. Sammenbrud, gennembrud, frembrud, udbrud, skybrud, indbrud, tøbrud, nybrud, frembrud”.
Kilde: Kunsthal Vejle
