Hvor går grænsen for kunst på en moderne arbejdsplads?

Hvor går grænsen for kunst på en moderne arbejdsplads?

Philip Ullman: What Dying Feels Like (2021) som del af Office Overload af Pro Tempore.Art hos Bikubenfonden. Foto: Nicklas Adrian Vindelev.

Hvad sker der, når kunsten massivt infiltrerer mødelokaler, tv-skærme, toiletter og skriveborde? Det undersøger kunstmanifestationen Office Overload, når kuratorkollektivet pro tempore.art omdanner Bikubenfondens kontorbygning i København NV.

I det nye samarbejde mellem pro tempore.art (pro temp.) og Bikubenfonden bliver der gået radikalt til værks, når installationer, objekter, videoer, skulpturer, fotos, malerier, performances og lyd i tre faser over de næste ni måneder overtager arbejdspladsen.

Den nye udstilling tager afsæt i det eksisterende kontormiljø og bruger kunsten til at undersøge et mere universelt spørgsmål, der dagligt opstår på en moderne arbejdsplads: Hvor går grænsen?

Med meget forskellige udtryk og praksisser tager udstillingens 14 kunstnere og kunstnergrupper alle afsæt i kontorets materialer og arbejdspladsens begreber: Pauseskærme, whiteboards, stikkontakter, plakater, kontorplanter, teknostress, massageordning, fyringsrunder, silent quitting og sundt arbejdsmiljø.

Office Overload forholder sig til, hvordan kunst kan indgå i en arbejdsplads uden at blive forvist til rollen som pynt på væggene eller instrumentaliseres i en helt anden agenda end værkets eller kunstneres egen.

”Vi vil gerne skabe muligheder for at nytænke, hvad kunst betyder i vores hverdag – det gælder også i vores arbejdsliv. Når vi inviterer pro temp. ind på deres, kunstnernes og kunstens præmisser muliggør det en undersøgelse af, hvordan kunsten påvirker os i vores daglige arbejdsfællesskab. Vi arbejder hver dag ud fra en stærk overbevisning om kunstens betydning, og nu lader vi den folde sig ud på vores arbejdsplads,”, siger Mette Marcus, direktør i Bikubenfonden.

Det kuratoriske kollektiv pro temp., der består af Isabella Hemmersbach, Sia Hurtigkarl, Julie Koldby og Anna Wæhrens, har netop startet deres et-årige residency hos Bikubenfonden. Dermed fortsætter og udvikler pro temp. gruppens kuratoriske praksis, hvor de siden 2017 har overtaget udstillingsrum midlertidigt med kunstudstillinger. Det er sket i pauserne mellem udstillingsprogrammet på blandt andet Galleri Nicolai Wallner, Borch Editions og Thorvaldsens Museum.

Kollektivet udtaler: ”Vi udvikler og udvider vores ambition om at placere nyskabende kunst og kunstnere i etablerede kontekster med vores forsøg på langsomt at overtage arbejdspladsens rum. Værkerne, som på hver deres vis refererer til det allerede eksisterende kontormiljø, bliver allegorier for de uskrevne regler, den fælles virksomhedskultur og de helt personlige grænser. Ved at installere flere og flere værker over tid, kan vi undersøge, hvor grænsen går – fra at kunsten indtager lokalerne, til at de overtager dem.”

Omkring 40 værker vil indtage Bikubenfonden.

Kilde: pro tempore.art

 

Adgang for publikum:

Fernisering:
31. maj, 2023, kl. 16.00 - 21.00

Udstillingsperiode & åbningstider:
1. juni, 2023 – 4. juli, 2023, åbningstider kl. 11.00 - 17.00

Åbent hus, rundvisning & artist talk:
24. november, 2022, 30. marts, 2023

Update august 2023: udstillingen er blevet forlænget med et år, og åbent hus, rundvisning og artist talk i august er udskudt til 2024.
Venligst kontakt info@pro-tempore.art for at aftale en privat tur i udstillingen.

Adresse:
Enigheden, Lygten 39, 2400 København NV

Kunstnere på Office Overload
Madeleine Andersson (SE)
Julie Falk (DK)
Rune Bering (DK) + Kevin Josias (DK)
Karl Eivind Jørgensen (NO)
Zein Majali (JO/PL)
Dagmar Moldovanu (DE/RO)
Victor Nyberg (SE)
Emil Sandström (SE)
Sara Sjölin (SE)
Trine Struwe (DK)
TLF Trio (DK)
Philip Ullman (SE)
Filip Vest (DK)
Emilie Tarp Østensgård (DK)

Om pro tempore.art
pro temp. består af Isabella Hemmersbach, Sia Hurtigkarl, Julie Koldby og Anna Wæhrens. Det kuratoriske kollektiv skaber møder mellem den uetablerede og etablerede del af kunstverden i form af udstillinger, som finder sted hos etablerede kunstinstitutioner, når der er et hul i deres eget program.

Læs mere om pro temp. her

Del artiklen

'Hvor går grænsen for kunst på en moderne arbejdsplads?'

Facebook