Hvert øjeblik, det lige nu
24 sep 20226 nov 2022

Pressefoto.

Udstillingens værker tager afsæt i hverdagen og det velkendte.

Værkerne er placeret i rummet, som det er: åbent uden ekstra vægge. Det er eller ligner inventar og brugbare genstande; dét vi har omkring os hver dag. Det velkendte kan glemmes: hvad det betyder, hvorfor vi har det og hvad det er for en form. Er det en god, en smuk, en grim, en smart ting – og har vi brug for den? Bare dét at tage dette ”noget” ind i en udstilling, i et værk, i et projekt og en ny sammenhæng.  Vi gør det til dét, det er – og måske noget mere og andet. Det almindelige er spændende og måske smukt, hvis vi ser det og sætter det frem. Vi opdager og genopdager det.

Funktionalitet blandes med forestilling – det er svært at sige, hvad der er taget direkte fra hverdagen og hvad der er konstruktion, hvad der er håndlavet eller fundet objekt, hvad der er skitse og antydning, eller hvad der er færdigt og afsluttet.

Titlen Hvert øjeblik, det lige nu refererer til, at ting tager sig forskelligt ud afhængigt af sted og situation. I hvert møde med værket i et “nu” føres beskueren i forskellige retninger, hvor associationer følger det “lige nu”, vi står i, med egne rækker af tanker og minder.

Titlen “det lige nu” er også konkret: værkerne er bygget op på stedet, i dette rum og til dette rum, og for de fleste vil de kun vises denne ene gang og i denne form.

Kurateret af Torgny Wilcke

Kilde: Torgny Wilcke

 

Lundsgaard Gods

Lundsgårdsvej 6
5300 Kerteminde

lør - søn kl. 11-17 indtil 3. december

Del

'Hvert øjeblik, det lige nu'

Facebook