Myreflittige kunstnere bygger kæmpeskulptur på Godsbanen

Myreflittige kunstnere bygger kæmpeskulptur på Godsbanen

Myretuen under opbygning. Pressefoto

Udstilling

Myretuen

20 feb 2010 6 mar 2010

Büro Detours, Art In A Van

Godsbanegården
Se kort og tider

Kunstnergrupperne Büro Detours og Art In A Van er gået sammen om, at bygge en skulptur som skal kunne fungere som udgangspunkt for både liv og kunst.

Det nye kunst og kulturområde Godsbanen i Århus summer af aktivitet, når de to kunstnergrupper Büro Detours og Art in a Van for anden gang er gået sammen om at skabe, hvad de håber bliver en kæmpemæssig multifunktionel skulptur, som meget gerne skal dække de enkelte deltageres behov for at spise, sove og arbejde.

Myretuen
Projektet tager udgangspunkt i Myretuen og dens arbejdsrytme, funktion og opbygning.
De to kunstnergrupper skal samarbejde om at lave den store skulptur, som, hvis alt går efter planen, skal være i tre etager og have en grundplan på 200 m2.

Danske Büro Detours er et kunst- og arkitekturfællesskab der med socialt engagement afprøver grænserne for det offentlige rum. Gruppen består i øjeblikket af en blanding af arkitekter, designere, lydentusiaster, lyskunstnere, anlægsgartnere og billedkunstnere.

Engelske Art In A Van består af kunstnere, forfattere, illustratorer, fotografer, musikere, designere og er overvejende baseret i den sydlige del af London. Formålet er i fællesskab at arbejde i discipliner som installation, film, lyd, skulptur og performance.

Byggeriet kommer til at foregå den 17. - 26. Februar, og den 26. vil der også være fernisering fra kl. 15 - 22 for alle interesserede.

Man er dog også velkommen til at stikke hoved ind forbi og kigge på byggeriet allerede nu.

Udstilling

Myretuen

20 feb 2010 6 mar 2010

Büro Detours, Art In A Van

Godsbanegården
Se kort og tider

Del artiklen

'Myreflittige kunstnere bygger kæmpeskulptur på Godsbanen'

Facebook