Det er nok mere end tilfældige ligheder, der har gjort, at de to kunstnere har kunnet finde sammen og gå i indbyrdes dialog omkring Boundary River. Titlen hentyder til floder, der udgør landegrænser – dvs. er nationale skillelinjer, som er naturskabte og ikke skyldes forskellige samfundsformer eller politiske systemer.
Frem for alt er det deres optagethed af rummet som motiv og sted for kunst, der bringer Campau og Flensburg sammen. Begge to kan karakteriseres som kolorister; de er dybt interesserede i intense farvevirkninger, men ikke mindre i kunstens muligheder for at danne rum og lysets rolle i begge sammenhænge. Mens Flensburg fremmaner drømmeagtige, vægtløse rum, der kun lader sig fremstille i maleriets fiktive verden, skaber Campau håndgribelige steder i kraft af sine installationer. Hun afbilder ikke mulige rum, men frembringer dem som fysisk virkelighed, der aktivt griber ind i omverdenen og forvandler den. Hvor lyset i Flensburgs malerier i sagens natur frembringes som et internt, malerisk anliggende, udnytter Campau det udefrakommende lys – men begge spiller på lysets forhold til vidt forskellige materialer og overflader.
Hverken Ruth Campau eller Anette Flensburg gør noget som helst krav på at have set Lyset i mere absolut forstand. Men deres utrættelige og vedvarende montage af farvemosaikker eller farvemoduler kan måske alligevel ses i lyset af gotikkens lysmetafysik – naturligvis i en opdateret og værdslig variant. Lidt overraskende legede den tidlige modernisme faktisk med sådanne tankegange inden for arkitekturen.
Kilde: Galleri DGV
Christiansmindevej 78
5700 Svendborg
Man-ons efter aftale
Tors-fre 12-16.30
Lør-søn 12-15
Gratis entré
+45 40 60 34 35
