Omhyggelighedens mester

Morten Schelde læner sig op ad mange af de kunstneriske traditioner, der synes glemte i samtidskunstens spontanitet og flygtighed. Værkernes gennemarbejdede udtryk gør sig særligt godt på en gammel herregård som Rønnebæksholm i Næstved, hvor du som besøgende omgives af høje træpaneler, lysekroner, brændeovne og en stor portion fred og ro til at gå på opdagelse i Scheldes todimensionelle røde universer.

En dyd at være omhyggelig
Store formater, detaljerige motiver og tusindvis af små streger vidner om en langsommelig arbejdsgang, hvilket kendetegner Scheldes værkproduktion. Schelde arbejder med flere medier her i blandt maleri, radering og digitale prints, men tegningen er trods alt det foretrukne medie, da denne er tidskrævende.

Omhyggelighed og ikke mindst tålmodighed er Scheldes force, hvilket alle værker emmer af. Mange af værkernes næsten fotografiske realisme er svær ikke at lade sig imponere af. Tegningerne ér tegninger, men nøjagtigheden i stregen kan særligt på afstand snyde øjet.

Skitsen som mål
Hvad end det gælder tegninger, raderinger eller digitale prints, fremstår de endelige værker i tegningens ånd. Man kan i alle værker spore Scheldes ekspressive streg, og man fornemmer derfor også den håndværksmæssige udfordring, disse værker fordrer.

Nøjagtighedens kunst ses tydeligt i alle tegninger, men også i digitale prints som The Staircase og The Heart og i de mindre raderinger The Great Fiction of Science I-XI, udtrykkes en konstant nøje behandling af hver streg. Paradoksalt nok er der ikke plads til tilfældigheder i det ellers skitselignende endelige udtryk. Skitsen er ikke forslaget, den er målet.

Den anonyme streg
Stregens potentiale sættes til undersøgelse, og Schelde er netop den helt rette til et sådant projekt. Han mestrer tegnekunsten og håndværket. Men i et værk som Children of Suburbia #29, der er et manipuleret fotografi, hvor forstaden møder universet, er Scheldes streg anonym.

Den nære verden møder den fjerne, men de to verdener bindes ikke sammen. Scheldes karakteristiske og fængende ekspressivitet mangler, og de to verdener forbliver tydeligt sammensatte og ikke raffineret sammensluttet, som vi ser det i de fleste andre værker.

Surrealistisk realisme
Scheldes projekt griber konstant om dette spil mellem flere verdener. Motiverne er ikke blot en detaljeret gengivelse af virkeligheden. Det er en gengivelse af Scheldes indre billed- og drømmeunivers, der prikker til beskuerens fantasi på samme måde som f.eks. surrealismen gjorde det i starten af det 20. århundrede.

I værkserien Children of Suburbia fra 2004 ser vi ved første blik et køkkeninteriør. Hverdagens genkendelighed gør øjet trygt, og vi bliver hængende. Men derefter opdager man langsomt, at der er ting i billedet som svævende blomster og uidentificerbare objekter, som ikke er realistiske. Perspektivet smutter, størrelsesforhold forvrides og der opstår mellemrum, som ikke kan forklares.

Heste og teenagere
Det bevidst sammensatte understreges yderligere i et værk som Crazy Horses Teenage Wasteland, der består af fire tegninger, der hver måler 2 x 1.5 meter. Værket er for stort til Rønnebæksholms udstillingsvægge, og er derfor blevet spredt ud over tre vægge. Dette understreger blot, hvad der er på spil.

Kollagen er her en bærende arbejdsmetode, hvor motiver klippes over, skilles ad og sættes sammen igen. Hestemotivet er skåret over i fire dele, men det er også meget tydeligt lagt ovenpå et bagvedliggende motiv af en skov. Der lægges ikke skjul på, at der er blevet "klippe-klistret".

Verdenerne blandes
Kollagen er kendt for bevidst at sammensætte brudstykker, men i Scheldes værker sker der også en slags sammensmeltning af forskellige verdener. I Crazy Horses Teenage Wasteland blandes budskaber på kryds og tværs. De vilde røde heste refererer til teenagerens løssluppenhed. Skovens naturlighed blandes med kulturens svineri. Rød og sort sættes overfor hinanden. Det dynamiske spiller op til det statiske. Virkelighed og drøm smelter sammen.

Fantasien er en altafgørende faktor for at kunne nærme sig Scheldes univers. Værkerne er skabt med tålmodighed og tager sig bedst ud, hvis de modtages med selvsamme tålmodighed. Der er nok at fodre øjet med.