Udstilling
På den ene side og på den anden side
23 jan 2010 14 mar 2010
Marianne Jørgensen
Kunsthal Brænderigården
Se kort og tider
I forbindelse med udstillingen er der udgivet en katalogavis med tekster af blandt andre museumsinspektør på ARoS Marie Nipper.
Kunsthal Brænderigården er desuden vært for to arrangementer i forbindelse med udstillingen:
Søndag d. 28. februar kl. 15: ”Tanker om hjemlighed” – foredrag
Søndag d. 7. marts kl. 15: Omvisning i udstillingen ved Marianne Jørgensen
På den ene side og på den anden side er en veldokumenteret udstilling, der emmer af personligt engagement og intensivitet. Netop dokumentation er nøgleordet i en udstilling, hvor projektets egentlige værk befinder sig udenfor det museale rum. En præmis beskueren skal være villig til at indgå, for at få den fulde forståelse af kunstprojektet.
Med et kunstnerisk beboelsesprojekt undersøger Marianne Jørgensen boformer, og hvordan det er at blive nogens nabo.
Når en mark skal forvandles til en forstad
Baggrunden for Marianne Jørgensens kunstprojekt er Århus Kommunes byggeprojekt på en mark i udkanten af Viby J. For tre år siden blev det vedtaget i lokalplanen, at der skulle bygges et nyt boligområde med parcelhuse, lave etagebygninger og fællesarealer på den mark, der ligger lige ved siden af Marianne Jørgensens eget hus.
Marianne Jørgensens hjem blev en del af en forstad – og et nabolag.
Udstillingens katalog er udformet som en lokalavis, og her præsenteres Marianne Jørgensens kunstneriske byggeprojekt love alley som en pendant til det kommunale beboelsesprojekt.
En udstilling der breder sig ud over det museale rum
På den ene side og på den anden side kan inddeles i to forløb: en indledende del, hvor Marianne Jørgensen på nøgtern vis har observeret og dokumenteret byggeprojektet via video og fotografi samt et mere konkret forløb, hvor hun har inviteret en række forskellige fagfolk til at deltage i projektet love alley.
Begge forløb præsenteres fornemt på udstillingen, men det egentlige projekt befinder sig i Marianne Jørgensens baghave.
Derfor får man som beskuer ikke den totale oplevelse af projektet på selve udstillingen, skønt På den ene side og på den anden side er en omfangsrig udstilling. Dette kan skabe en vis forvirring omkring udstillingens formål.
Det kunstneriske byggeprojekt er visuelt
Som konsekvens af love alleys fysiske placering i Marianne Jørgensens baghave, er udstillingen udstyret med en række visualiseringer af værket.
Med alt lige fra video, fotografi, lyd, landkort til en miniaturemodel skulle den visuelt begærlige beskuers blik blive tilfredsstillet.
Foreksempel viser tre store videoinstallationer, hvordan Marianne Jørgensen i bogstaveligste forstand har sprængt sig til byggeprojektets hovedvej, der danner ordene love alley. Formålet med sprængningerne er i følge kataloget at beskrive det smertelige i, at jorden tvinges ind i nye mønstre, hvilket videoinstallationerne med lyden af bombningerne på fin vis synliggør.
love alley er et mangfoldigt projekt
Marianne Jørgensen har inviteret 23 kunstner til at deltage i projektet love alley, som hver har fået en matrikel på 3×3 meter til frit at udfolde sig på, om så de vil bygge et hus eller dyrke skvalderkål.
Denne del af projektet forklares på udstillingen i form af en række skærme med tilhørende høretelefoner, hvor et udvalg af kunstnerne fortæller om baggrunden for udsmykningen af netop deres matrikel. På den måde opstiller love alley en humoristisk pendant til det kommunale byggeprojekts stilisering af beboelse, hvilket dokumenteres på udstillingen.
Dokumentationen af et sted bliver til
Fra byggeprojektets begyndelse har Marianne Jørgensen fulgt processen tæt, hvilket med det samme er tydeligt for beskueren.
Med videoværket HVID (2006) tager Marianne Jørgensen beskueren i hånden, og viser et sneklædt markområde, der endnu er ubeboet. Imens fortæller hun om det planlagte byggeri, der skal finde sted på marken.
Værket illustrerer projektets begyndelse for beskueren samtidig med, det fungerer som en dokumentation af et sted, som med tiden skal forvandles fra natur til kultur.
Udsigten er et af de værker, hvor intentionen med udstillingen kommer bedst til udtryk.
Ved hjælp af 1.700 fotografier, der præsenteres i så høj en hastighed, at værket opleves som én lang film, dokumenterer Marianne Jørgensen byggeprocessen trin for trin.
Værket er interessant, fordi det rent visuelt italesætter oplevelsen af at blive nogens nabo. På voyeuristisk vis skildrer Marianne Jørgensen sfæren mellem offentlig og privat: fra hendes private rum kigger hun over på et offentligt rum, der med tiden skal blive nogens – hendes kommende nabos – private rum.
Til sommer vil der ifølge kataloget være en åbning af love alley, hvor projektet kan opleves færdigt – og i ‘virkeligheden’.
Med et kunstprojekt, der på mange måder først bliver virkeligt i det offentlige rum, må dette ses som prikken over i’et, idet projektet dermed vil komme til at fremstå helt klart for beskueren.
Udstilling
På den ene side og på den anden side
23 jan 2010 14 mar 2010
Marianne Jørgensen
Kunsthal Brænderigården
Se kort og tider
I forbindelse med udstillingen er der udgivet en katalogavis med tekster af blandt andre museumsinspektør på ARoS Marie Nipper.
Kunsthal Brænderigården er desuden vært for to arrangementer i forbindelse med udstillingen:
Søndag d. 28. februar kl. 15: ”Tanker om hjemlighed” – foredrag
Søndag d. 7. marts kl. 15: Omvisning i udstillingen ved Marianne Jørgensen
