Nyt udstillingssted Collega åbner i København med fokus på co-kuratering

Nyt udstillingssted Collega åbner i København med fokus på co-kuratering

Udstillingsstedet Collega åbner i august i Flensborggade 57, København V. Pressefoto.

Collega
www.collega.dk
Flensborggade 57, st, 1669 København V

Åbning af den første udstilling Surplus: 25 aug kl. 16 - 19
Udstillingsperiode 26 jun – 17 dec 2022

22. september åbner udstillingsstedet Collega på Vesterbro i København. Det er ambitionen, at det nye udstillingssted skal tilføre den danske kunstscene en bred vifte af kunstneriske og kuratoriske praksisser fra hele verden gennem globalt udsyn og udstillingssamarbejder med udenlandske institutioner samt tilpassede besøgsprogrammer.

Kurateringssamarbejder ses som et vigtigt metodisk fundament: Ifølge Collega kan “co-kuratering og den kollektive kuratoriske proces anskues som et opgør med det kuratoriske ego”; en bevægelse der finder genklang i den netop åbnede Documenta15, hvor det indonesiske kunstnerkollektiv Ruangrupa som kunstnerisk ledelse kan ses som et forsøg på at undersøge andre metoder for udstillingsproduktion, hvor fællesskab er i centrum.

Samarbejdspartnere bliver blandt andre blaxTARLINES Kumasi, Fuxia 2 i Malmö, AMAKABA i Ama- zonasi Fransk Guiana, Village Unhu i Harare, Latvian Centre of Contemporary Art i Riga, samt Savvy Contemporary i Berlin.

Kilde: Collega

Udstillingsprogram 2022-2024

22 sep - 17 dec 2022
Udstilling #1 blaxTARLINES Kumasi, Ghana
Collegas første udstilling Surplus er lavet i samarbejde med blaxTARLINES Kumasi, Ghana. Kunstnere: Theresah Ankomah, Benedikte Bjerre, Elolo Bosoka, Magda Buzcek og Ibrahim Mahama. Co-kurator: Mavis Tetteh-Ocloo. blaxTARLINES er et tværgenerationelt kunstner- og kuratorfællesskab med +40 medlemmer, der arrangerer udstillinger og events på Kumasi Technical University. Fællesskabet er udsprunget af en interesse i at undersøge organisering og udstillingspraksis samt en fremskrivning af ghanesisk kunsthistorie.

27 jan 2023 -30 apr 2023
Udstilling #2 Fuxia 2, Malmö, Sverige.
Udstillingsstedet Fuxia 2 åbner samtidig med Collega i 2022 på tværs af Øresund, men med et kuratorteam bosat i Athen, Barcelona og Malmö. Fuxia 2 har queerpolitik som fokus og med- lemmerne mødtes på Independent Studies Program ved Paul B. Preciado på MACBA i 2015. Co-Kurator: Kurator Jari Malta.

4 maj 2023 - 10 aug 2023
Udstilling #4 Village Unhu, Harare, Zimbabwe.
Village Unhu er et kunstnerkollektiv og en platform, der har udviklet sig fra græsrodsinitiativ til etableret residency. Stedet giver rum for dialog om kunst, hvor publikummer i alle aldre og kunstnere mødes og udvikler et sprog for at tale om kunst. Co-kurator: Billedkunstner og kurator Georgina Maxim.

24 aug 2023 - 10 dec 2023
Udstilling #3 AMAKABA, Amazonas, Fransk Guiana.
AMAKABA er et nyligt etableret center i regnskoven i Fransk Guiana, hvor billedkunstner Tabita Rezaire har base. Med fokus på jordbrug, kunst og doula-lærdom er AMAKABA et sted for videnskab og spiritua- litet. Co-kurator: Billedkunstner Tabita Rezaire.

1 feb 2024 - 30 apr  2024
Udstilling #5 Latvian Centre of Contemporary Art, Riga, Letland.
Latvian Centre of Contemporary Art samarbejder med andre aktører omkring udstillinger, der ofte tager udgangspunkt i historisk materiale i samspil med nutidige problemstillingerne. Stedet blev etableret i for- bindelse med Sovjet Unionens fald for at fremskrive lettisk kunsthistorie. Co-kurator: Kurator Inga Lace.

2 maj 2024 - 30 aug 2024
Udstilling #6 Savvy Contemporary, Berlin, Tyskland.
Savvy Contemporary er et udstillingssted med fokus på dekoloniale fortællinger etableret af den nyligt udpegede direktør for Haus der Kulturen der Welt Bonaventure Soh Bejeng Ndikung. Savvy be nder sig på grænsen mellem vest og ikke-vest og forsøger at nedbryde konstruktionerne omkring disse. Co-kurator: Kunstnerisk leder Elena Agudio.

Collega
www.collega.dk
Flensborggade 57, st, 1669 København V

Åbning af den første udstilling Surplus: 25 aug kl. 16 - 19
Udstillingsperiode 26 jun – 17 dec 2022

Del artiklen

'Nyt udstillingssted Collega åbner i København med fokus på co-kuratering'

Facebook