Helmut Federle: Informal Multitudes
23 aug 20221 okt 2022

Helmut Federle: Two Side Drawing, 1991. Foto: Markus Wörgötter.

“Helmut Federle flyttede fra Basel til New York i 1979. Og med billedet af et liggende H (Liegendes H) samme år fik han kombineret identitet og sted så kompositionen fremstod som et signaturværk. Serien af 30 tegninger fra denne tid, Black Series II fra 1980, vidner om en kunstner der arbejder analytisk og følelsesmæssigt med sit værk. Hvad er maleriets betydning? Hvad betyder det at vie sit liv til maleriet? Igen og igen at undersøge det samme felt af betydning uanset om verden virker uinteresseret eller det modsatte? Helmut Federle har boet og arbejdet i Wien mange år. Men hans kunst synes upåvirket af det kunstliv, der omgiver ham. Han har i stedet fastholdt sit udgangspunkt som abstrakt maler hvis værk befinder sig i krydsfeltet mellem minimalisme og ikonmaleri. Men altså også i traditionen fra det modernistiske til det spirituelle. Der er faste og flydende former. Og det emotionelle synes ikke at være udelukket af ligningen. Selvom det afsondrede, stramme, nøgterne i udtrykket synes at være foretrukket opstår der zen-agtige eksplosioner af opløst farvestof på lærredet som i de nye 2022- Territorial Displacement (For Cormac Mc Carthy / The Road) and Informal Multitudes “Ich bin in diese Welt geworfen” M.H. Helmut Federle bruger en sparsom palet af olie- og akrylfarver. Også her findes en kondenseret betydning. Tegninger kan være udført med kuglepen og blyant. Fattige materialer synes at have fortrinsret men deres udtrykskraft virker så meget desto større. Her ødsles ikke med materialer, effekter og virkninger. Måske derfor formår Helmut Federle både at udfolde sit værk i det helt nære univers som tegningen udgør og i oliemalerier og udsmykninger af episk omfang. Louisianamuseet i Humlebæk har eksempelvis et værk i samlingen, Resurrection fra 2002, der måler 330 x 500 cm.”

Uddrag fra udstillingsteksten Koncentreret energi (Mørkt stof) af Erik Steffensen

Galleri Susanne Ottesen

Gothersgade 49
1123 København K

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja

Tirs-Fre 10-18
Lør 11-16

Gratis entré

Kontakt

+45 3315 5244

Helmut Federle: Informal Multitudes
23 aug 20221 okt 2022

Del

'Helmut Federle: Informal Multitudes'

Facebook