Jeg står op med jordens mylder
2 jul 202231 jul 2022

Katja Bjørn: Cavewoman. Pressefoto.

Anbefalet under Det skal du se! uge 26.

Jeg står op med jordens mylder er kurateret af Maria Kjær Themsen og tager udgangspunkt i øen som både billede, myte og aktuelt tilflugtssted for fortravlede mennesker, der længes efter mere stabilitet og natur.

Hun har udviklet et koncept der stedsspecifikt omhandler Samsø, men kradser lidt i det idylliske selvbillede og lader øens fortællinger og skyggesider gro frem. Det vil være første gang, at Samsø kan åbne for så aktuelt og kunstfagligt ambitiøst et udstillingsprojekt.

At danmark er en ø-nation med hele 406 øer er helt særegent for os. Flere af de mindre øer, heriblandt Samsø, besidder en særlig form for afgrænset virkelighed, der lutrer vores romantiske forestillinger om autenticitet, ro, fred og naturidyl. Her kan man være på afstand af det øvrige lands larm og tumult og evige fokus på vækstkurver; her er ingen motorveje og industriparker, her ånder alt fred og idyl. Eller hvordan?

Vi lever i den tyske sociolog hartmut rosa kalder accelerationssamfundet hvor alting skal gå hurtigere og hurtigere, og hvor moderne mennesker skal nå flere ting på kortere tid. Udstillingen vil adressere ølivet som et modstykke til accelerationssamfundet, og den vil undersøge nogle af de paradokser, der er i Samsøs egen selvfremstilling – mellem grøn energi og konventionelt industrielt landbrug. Den vil inddrage havet, der omgiver øen, og den vil grave i de historier, skyggesider og drømme, der eksisterer på øen. Udstillingen vil dels bestå af allerede skabte fysiske værker af en række ambitiøse og nyskabende kunstnere udstillet på Anton Rosen Huset i Tranebjerg, dels af en række vandringer og fysiske interventioner på Samsø, der vil aktivere udstillingens fokus på en intim og nærværende måde.

Kilde: Kunstø

KUNSTØ

Brundby Hovedgade 98
8305 Samsø

Jeg står op med jordens mylder
2 jul 202231 jul 2022

Del

'Jeg står op med jordens mylder'

Facebook