Det skal du se under Art Week: Guide til events i Aarhus

Det skal du se under Art Week: Guide til events i Aarhus

Michelle Eistrup: Belonging, 2019. Foto: Michelle Eistrup.

Kunsten.nu stiller ind på Art Week 9 -19 juni.
Art Week foregår i år samtidigt i tre byer, København, Malmø og Aarhus, og kunsten.nu kigger med i det store festivalprogram.
Art Week er søskendeorganisation til kunsten.nu.

Art Week foregår 9-19 juni i København, Aarhus og Malmö, og programmet er tætpakket. Her guider vi til et udvalg af events i Aarhus, som du skal se!
Dyk ned i det fulde eventprogram under Art Week her.

Galleri Image
Art Morning: Uset krop – en samtale mellem Maja Lee Langvad og Michelle Eistrup

Maja Lee Langvad, forfatter til Hun er vred – Et vidnesbyrd om transnational adoption, mødes i en samtale med Michelle Eistrup, dansk-jamaicansk billedkunstner. Begge er optaget af, hvordan vi danner identitet. Af, hvad det betyder, når hjem er flere steder.

Galleri Lene Bilgrav
Artist talk med kunstner og kurator Katrine Hvid

Kom og hør kunstner og kurator Katrine Hvid fortælle om udstillingen Ensuite. Hør om tankerne bag udstillingen, udvælgelse af kunstnere og om selv at være en del af udstillingen.

Jørn Rønnau: Fad med hjerte af guld. Foto: Jørn Rønnau.

Forundringsstien
Jørn Rønnau viser rundt i Land Art og Naturkunst

Få en introduktion til Land Art af Jørn Rønnau – som er grand old repræsentant for genren – samt en guidet tur på Forundringsstien og andre værker i skoven, med mulighed for dialog.

KØN – Gender Museum Denmark
Art Morning: Hver Dag – hverdag: Samtale mellem Line Jensen og Aske Kreilgaard

Kom til en samtale mellem forfatter og illustrator Line Jensen og billedkunstner Aske Kreilgaard. Sidstnævnte står bag den omtalte skulptur Agape – en 3,5 meter høj ammende mand. Line Jensen arbejder humoristisk med det nære og genkendelige i familielivet. Begge er de optaget af sårbarhed og de ydre forventninger, der knytter sig til deres køn.

Spanien 19c
Mand, Mand, Mand, Kvinde. Samtale om repræsentation og vilkår i kunsten

Hvorfor er kun ¼ af den kunst, du møder i byrummet, på museerne eller på gallerierne af kvinder? Kom med til en samtale om repræsentation i kunstens verden med billedkunstner Birgitte Ejdrup Kristensen, kunstner Julie Stavad, samt komponist og stifter af musikkollektivet HUNSOLO, Nana Jacobi.

Lene Desmentik: Dæmring, 2021. Foto: Charlotte Fogh Gallery.

Århus Kunstakademi
Artist talk med billedkunstner Lene Desmentik

Århus Kunstakademi inviterer til artist talk med billedkunstner Lene Desmentik. Omdrejningspunktet for talken er Lene Desmentiks kunstneriske praksis, hvor hun undersøger skulpturproblematikker som sokkel, forskydning, skalering og en sammensætning af forskellige materialer og elementer.

Galleri Image
New Tactics: Artistic Responses to Images of the Past

Hvordan skubber kunstnere til vores forståelse af identitet? Symposiet udvider udstillingen på Galleri Image, og undersøger det højaktuelle forhold mellem krop og billede i vores tid. Med Michelle Eistrup, Juan Covelli, Alinka Echeverria og Alexandra Leykauf, kurator Kirstine Autzen og lektor Jan Løhmann Stephensen.

Godsbanen
Art Morning: AABKC social med Luna Lund Jensen og Sophie Filtenborg

Mød Luna Lund Jensen og Sophie Filtenborg, der begge har taget afgang fra danske kunstakademier inden for de seneste år, og som nu er engagerede i kunstner- og værkstedsfællesskabet CORPORUM i Aarhus.

Kunsten.nu stiller ind på Art Week 9 -19 juni.
Art Week foregår i år samtidigt i tre byer, København, Malmø og Aarhus, og kunsten.nu kigger med i det store festivalprogram.
Art Week er søskendeorganisation til kunsten.nu.

Del artiklen

'Det skal du se under Art Week: Guide til events i Aarhus'

Facebook