Olivia Rode og Anna Walther: JEG FINDER SELV UD
4 jun 202216 jul 2022

Olivia Rode Hvass, detalje af billedtæppe, 2022. Pressefoto.

Jeg finder selv ud handler om at søge efter sin egen identitet og bryde ud af snævre forestillinger man vokser op i. At skabe berettigelse for sin følsomhed og vende det utilpassede til en styrke, og turde lede efter sine ligesindede uden helt at vide hvor man er på vej hen. Ikke tro på man er i stykker selv fordi omgivelserne fortæller en man er forkert. Nogle gange er ensomheden vigtigere end at indgå fællesskaber, der bygger på usunde dynamikker.

Udstillingen vil blive skabet specifikt til kunsthal Nords lokaler og kombinerer værker af Olivia og Anna i en totaludstilling. Hovedelementerne i udstillingen er billedtæpper skabt af Olivia Rode Hvass inspireret af de mystiske middelalderlige fantasier over enhjørningejagten, og en overdimensioneret håndtaske, der er højglansautolakeret og på størrelse med en lille bil, skabt af Anna Walther.

Olivia Rode Hvass arbejder i et skulpturelt krydsfelt mellem tekstil og tegning. På det seneste har hun udvidet sin metier til gobeliner, hvor hun kombinerer sin interesse for tegneserie- og skitsetegning med kunsthåndværk i digital vævning. Hendes værk udspiller sig ud fra en interesse for identitetsopbygning i forhold til de idoler, følelser og udtryk, vi er opdraget med og opdraget af, og industrien og historien bag de tekstiler, som omgiver os, flettet sammen heri. Rode Hvass’ værkers subtile underliggende humor inviterer beskueren indenfor.

Anna Walther praksis spænder over en række medier så som skulptur, installation, tekst og maleri i et udvidet felt. I sit arbejde udforsker hun ejerskab, klimaforandringer, forbrugerisme, skadelige kropsnormer og forholdet mellem privat og offentligt. Historiefortælling spiller en vigtig rolle i Walthers værk, som sammenvæver en mangfoldighed af karakterer lånt fra både popkultur og mytologi. Det hele foregår i et eklektisk univers, hvor historiske artefakter og fundne genstande blandes. Gennem en perlerække af associationer samler hun figurer og metaforer for at diskutere emner lige fra håndtaskens rolle i kvindens frigørelse til glamouriseringen af den nordiske kultur.

Kilde: Kunsthal Nord

Kunsthal NORD

Kjellerups Torv 5, 2. sal
9000 Aalborg

Tors-fre 11-17
Lør 11-15

Påsken: alle dage 11-15

Gratis entré

Kontakt

+45 3199 4125

Olivia Rode og Anna Walther: JEG FINDER SELV UD
4 jun 202216 jul 2022

Del

'Olivia Rode og Anna Walther: JEG FINDER SELV UD'

Facebook