Ragna Wehding: Cyklus
7 maj 20222 okt 2022

Ragna Wehding samler værket Broen, der kommer til at være en del af udstillingen på Kunstmuseet Brundlund Slot. Foto: Ragna Wehding.

Ny udstilling på Kunstmuseet Brundlund Slot er en smuk fortælling om forandring og udvikling gennem to kunstnergenerationer. Fortællingens hovedperson er kunstneren Ragna Wehding, der med sin eksperimenterende installationskunst undersøger de systemer, vi mennesker laver for at skabe orden i vores kaos. Umiddelbart er der langt til faderen Nikolaus Wehdings klassiske skulpturer, men på Brundlund Slot kan man se og mærke, hvor tæt forbindelsen mellem far og datter alligevel er.

Kunstneren Ragna Wehding (f. 1963) har været optaget af systemer, siden hun som ung rejste til Barcelona for at studere kunst. Her brugte hun et landkort til at finde rundt i en ny by og kom til at tænke over, hvordan landkortet er et både abstrakt og konkret system til at beskrive et ukendt terræn, så man kan orientere sig og finde vej. Nysgerrigheden efter at forstå de systemer, vi bruger i vores hverdag, er blevet en rød tråd i Wehdings kunst, og er det også i værkerne i soloudstillingen Cyklus.

Ragna Wehding konstruerer systemer og lag af træ, wire, byggematerialer og landmålerpinde, der boltes eller snøres sammen. Hendes værker kan skilles ad og samles på andre måder, og de bliver aldrig færdige. Det er netop pointen. For værkerne er altid i forandring, og derfor er publikum også inviteret med ind i skabelsesprocessen. Kunsten må nemlig gerne røres og mærkes.

Kilde: Kunstmuseet Brundlund Slot

Kunstmuseet Brundlund Slot

Brundlund Slot 1
6200 Aabenraa

Apr - okt
Tir-søn 11-17

Nov - mar
Tir-søn 12-16

Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 65 370 802

Ragna Wehding: Cyklus
7 maj 20222 okt 2022

Del

'Ragna Wehding: Cyklus'

Facebook