Jakob Agersnap
9 apr 202223 okt 2022


Jakob Agersnap: Klitter med måne over havet. Pressefoto.

Agersnap kom første gang til Fanø sammen med sin far i 1917. I 1931 købte han et gammelt hus i Sønderho på Sønderland lige nord for kroen.

I dette hus blev vestenden omdannet til atelier. Her kom han regelmæssigt hele året og fra 1950 tog han sammen med sin familie fast bopæl i huset.

Han var uddannet på Kunstakademiet i perioden 1912 – 1916, men havde allerede tidligt fattet interesse for maleriet som søn af landskabsmaleren Hans Agersnap.

Jakob Agersnap holdt af at rejse – især til Italien, derfor har vi lånt et billede, der er malet i Italien.

Han malede helst udendørs. Folk fortæller, at de har set ham i øsende regnvejr alvorligt malende, men skelende mellem to eller tre par briller, mens regnen løb ned over hans ansigt.

Jakob Agersnap malede landskaber, portrætter, marinebilleder, huse og genrebilleder. Hans hovedinspirationskilde var Fanøs natur.

Han fik venner i Sønderhos Kunstnerkoloni, især Reinhard Heinemann, fra hvem vi også kan se en vis indflydelse på maleriet.

I lighed med andre Fanømalere blev mange af hans billeder foræret til familie og venner. Malerier var også anvendelige til byttehandel. Det siges at Agersnap på denne måde skaffede sig ægte kaffebønner under og lige efter 2. verdenskrig.

Kilde: Fanø Kunstmuseum

Fanø Kunstmuseum

Nord Land 5
6720 Fanø

Sæsonlukket

Entré til udstillinger

Kontakt

+45 75164044

Jakob Agersnap
9 apr 202223 okt 2022

Del

'Jakob Agersnap'

Facebook