Signe Guttormsen og Andrea Ostermeyer: Step back, step back please

20 maj 202211 sep 2022

Anbefalet under Det skal du se! uge 20.

Ny totalinstallation skabt til Viborg Kunsthal inddrager både østfløj og omgivende udearealer. Blomsterbede, en fotografisk installation og en tekstilskulptur får beskuerne til at forholde sig til deres færden og udfordrer vores fysiske vante rammer.

Udstillingen Step back, step back please af Signe Guttormsen og Andrea Ostermeyer tager afsæt i vores erfaring med at færdes i det offentlige rum og udforsker hvordan vores fysiske rammer kan forstås som mere og andet end pragmatiske og rationelle rum. Pandemien har givet os et nyt perspektiv på sociale interaktioner og hvad det vil sige at samles. Menneskekroppen kan være potentielt faretruende og vi har lært at gentænke og regulere vores adfærd i det offentlige rum. Step back, step back please vil dels være at opleve i haven, dels i østfløjen på Viborg Kunsthal.

Udendørs indskrænker blomsterbedene publikums færden i haven og gården foran kunsthallen. Beplantningerne vokser hen over de almindelige gangruter, så besøgende bogstaveligt talt må agere grænseoverskridende og gå gennem bedene og træde blomsterne ned for at komme frem. Dette skaber et billede på det akavede, det udfordrende og den uvante kropslige afstandtagen til hinanden, vi har haft under – indtil nu – to års Corona-pandemi.

Indendørs vil Signe Guttormsens installation byde beskueren indenfor i trange, men uoverskuelige rum. De lodrette flader i installationen er ikke faste vægge, men lamelgardiner monteret på stålkonstruktioner, oplyst af et loft af lysarmaturer. Lamellerne udgøres af fotografier og andre typer ”filtre”, og i takt med at publikum bevæger sig gennem installationen, opstår et dynamisk billede af sprækker med glimt af urbane og vilkårlige rum.

Andrea Ostermeyers soft sculpture installation strækker sig fra loftet på 1. sal og hænger ud over gelænderet og frit i det dobbelthøje rum. Det store tekstilværk drager associationer til en slags hættetrøje eller et hængende tæppe, der virker beskyttende og hjemligt. Det neonfarvede stof er visuelt dragende og formen og værkets blødhed virker inviterende, mens overfladens ekstreme lysstyrke og dens syntetiske, kolde og glatte stoflighed udfordrer og provokerer sanserne. Selvom værket fremstår indbydende, kan det kun iagttages på afstand og tillader ikke publikum at sætte sig.

Kilde: Viborg Kunsthal