Gennem linsen – videokunst fra SMK’s samling
9 apr 202223 okt 2022

Simon Dybbroe Møller, still fra What Do People Do All Day?, 2020, © Simon Dybbroe Møller.

Anbefalet under Det skal du se! uge 15

Et forvirrende skænderi, en svømmetur blandt sæler i Nordsøen Oceanarium og en ekstatisk drag-omvisning. Det er nogle af de scener, man kan opleve, når SMK Thy præsenterer udstillingen Gennem linsen – videokunst fra SMK’s samling.

Udstillingen viser en bred vifte af udtryk og tendenser inden for moderne videokunst, nøje kurateret og udvalgt fra SMK’s store kunstsamling. De ni værker er skabt af både danske og internationale kunstnere, der beskæftiger sig med vidt forskellige emner: Fra nære spørgsmål om identitet og relationer til et globalt fokus på klima, kultur og magtforhold. Alle fortæller de historier om at være menneske, om de fællesskaber, vi indgår i, og den verden, vi bor i.

Med på udstillingen er blandt andet den danske kunstnerduo Astrup & Bordorffs sørgmuntre portræt af SMK, Kunstmuseet (2021). Med afsæt i gamle breve, historiske dokumenter fra SMK’s arkiver og publikumsundersøgelser har duoen skabt en underholdende filmisk fortælling med kritisk brod, hvor kulturpolitiske stikpiller og humoristiske hånddukker sameksisterer.

Man kan også lade Simon Dybbroe Møller afsløre alskens gemt og glemt arbejde i værket What Do People Do All Day? (2020), hvor ikke bare alle er arbejdere, men alt er arbejde.

Deltagende kunstnere: Allora & Calzadilla, Astrup & Bordorff, Suzette Gemzøe, Henriette Heise, Jesper Just, Simon Dybbroe Møller, Lilibeth Cuenca Rasmussen, Tabita Rezaire og Sam Taylor-Johnson.

SMK Thy

Lille Fjordstræde 7, 7760 Hurup Thy

Lukket for sæsonen

Kontakt

+45 2552 7193

Del

'Gennem linsen – videokunst fra SMK’s samling'

Facebook