Helle Frøsig er aktuel med udstillingen Øvelse for andre steder i Banja Rathnov Galleri og Clausens Kunsthandel. Titlen peger på, at det billedlige arbejde er et forsøg. Midt i processen er hun med sine skærpede sanser og taktile fornemmelse lydhør over dét, som tager form. Tingene ligner noget vi kender, men alligevel er det, som om tiden og rummet drejer rundt. Skrøbeligheden i hendes værker er mærkbar men også styrende på en fri måde.

Frøsig arbejder med polstring og betrækning af skulpturelle objekter for at tilføre værkerne en barok og fremmedgørende betydning. På en drilagtig måde sammenhober hun abstrakte formelementer, som kugle, kegle og kube, og forvandler dem til noget der kunne ligne puder, pøller eller stukdekorationer.

Med de tungt ladede henvisninger dækker stoffet, med hendes eget udtryk, over formernes “abstrakte ingenting”. Værkerne holdes svævende mellem kropslighed og abstraktion. Sideløbende med skulpturelle værker viser udstillingen vægobjekter, hvor mange lag ses gennem hinanden. Formelementer hænger i tråde og ses gennem transparente plastikmembraner med påsatte knapper. Knapperne er polstrede og udgør med deres fysik en anden type virkelighed end de bagvedliggende former.

Tomrum og fravær

I 1990’erne arbejdede Helle Frøsig med maleri og grafik. Her lod hun billedelementer fra en hjemlig sfære som kopper og tallerkner fungere som holdepunkter på tomme billedflader. Betydningen lå ikke i de figurative elementer, men opstod i de tomme mellemrum, og var en udforskning af tomrummets potientiale.

I 2000 realiserede Helle Frøsig sin optagethed af rum og tomhed med udstillingen Hun er ikke hjemme i Clausens Kunsthandel. Her førte hun den samme problematik ud i det konkrete rum med hvide, skulpturelle objekter, som mimede kendte genstande. Titlen pegede på en manglende person og tematiserede et fravær af virkelighed. De individuelle objekter var vanskelige at afkode, men forsynet med værktitler som Brev. Medea, Spejl. Skylla eller Spænde. Judith introducerede de desuden en feminin synsvinkel. Med senere udstillingstitler som Hvis Eva kommer hjem (2005) og Hendes Værelse (2006) var henvisningen til et kvindeligt univers og måske til hende selv også oplagt.

Installationer

I 2003 viste Helle Frøsig installationen men denne eftermiddag på Esbjerg Kunstmuseum, der iscenesatte forestillingen om et tidspunkt som ikke kan gribes. Også her bestod installationen af abstrakte objekter som lignede noget, de alligevel ikke var, men denne gang indgik de et dialektisk forhold til diasprojektioner på de bare vægge. Kopper og tallerkner fra det tidligere maleri vendte tilbage i kæmpestørrelse på de immaterielle projektioner og fungerede som spejlinger af de fysiske objekters ubestemmelige henvisninger. Man befandt sig i et rum blandt genstande som kunne ligne borde, badekar, og smykkeskrin i overstørrelse. Installationen var som et maleri, man kunne træde ind i, konfronteret med spørgsmålet om, hvor det virkelige findes.

I 2012 skabte Helle Frøsig installationen Spilmesterens Aften til Kunstmuseet Brundlund Slot. Det var en totalinstallation i alle museets sale og var båret af en underliggende fortælling, Glasperlespillet af Hermann Hesse. Installationen formede sig som en rumlig billedfantasi, hvor videoprojektioner og fysiske konstruktioner på forskudte måder hentede deres form i romanens mangetydighed. Litteratur spiller på en indirekte måde en stor rolle i Helle Frøsig ́s univers.

Udover en lang række udstillinger har Helle Frøsig desuden arbejdet med kunst i det offentlige rum, bl.a. med udsmykningen af det nyopførte Bellahøj Svømmestadion fra 2009 og kirkekunst-projektet Kan et figentræ bære Oliven fra 2003. Hun bidrog her med tre midlertidige, eksperimenterende kirkeudsmykninger i tre kirker på Østerbro. Desuden har hun udført grafiske arbejder til bl.a. Kafkas Drømme, Christa Wolfs Intet sted. Intet og senest James Joyces Ulysses.

Se portfolio nedenfor