Ugens Kunstner: Fryd Frydendahl

Ugens Kunstner: Fryd Frydendahl

Fryd Frydendahl: Never Run Faster, 2020. Foto: Fryd Frydendahl.

Fryd Frydendahl arbejder med det, der hedder ”the decisive moment”. Hun planlægger alle sine fotografier ned til mindste detalje, før de skal tages. Men det er øjeblikket, den lille bevægelse eller det særlige blik, der bliver afgørende for billedets karakter.

Portræt: Fryd Frydendahl, 2022.

Fryd Frydendahl er kunstfotograf og arbejder primært med fotografiet som medie. Hun har i mange år boet og arbejdet i New York som både kunst- og kommerciel fotograf, men bor for tiden i Danmark i forbindelse med sit arbejde som underviser og leder af fotoskolen Fatamorgana.

Frydendahl har gennem de sidste 15 år markeret sig som en markant fotokunstner med en helt særlig og distinkt stil. Hendes billedsprog er skævt og poetisk, og hun formår at fortælle mere, end hvad man umiddelbart ser. Hendes tilgang til mennesker er med til at give værkerne en særlig følsomhed og sårbar undertone, som ofte ligger i relationen mellem fotografen og de portrætterede. Et tydeligt eksempel herpå er den omfangsrige fotoserie Nephews fra 2017, hvor hun igennem 12 år har fotograferet sine to nevøer, Andreas og Mads.

Fryd Frydendahl: Nephews, Garden II, 2020. Foto: Fryd Frydendahl.

Portræt-tæpper

I det udendørs fotoprojekt TÆPPER i Høje Taastrup fra 2020 har Frydendahl mødt beboerne i det monotone Taastrupgaard og printet deres portrætter på tæpper. De blev hængt op på altanerne sammen med beboernes kulørte tæpper og vasketøj, så de kunne byde de forbigående velkomne og vise stedets kulturelle forskelligheder. Fotoprojektet er et godt eksempel på, hvordan kunstneren bruger det skæve og uperfekte til at fastholde beskuerens interesse og måske få os til at kigge en ekstra gang – på både vores omgivelser, mennesker og verden.

Fryd Frydendahl: https://xn--tpper-sra.net/, 2020. Foto: Fryd Frydendahl.

En mærkværdig tilfredshedsfølelse

Aktuelt kan Fryd Frydendahl opleves på Viborg Kunsthal i udstillingen Oddly Satisfying. Frydendahl har med soloudstillingen skabt en sanselig og æstetisk fotoserie, der undersøger internetkonceptet af samme navn.

Udtrykket ’Oddly Satisfying’ dækker over virkelighedens små perfektioner af en uforklarligt behagelig kvalitet, der skaber ro i en kaotisk hverdag og udløser dopamin i hjernen.

De underligt tilfredsstillende handlinger kan være svære at sætte ord på, men mange af os har sikkert oplevet det i vores feed på bl.a. YouTube, Reddit, Instagram og Facebook og genkender følelsen.

Frydendahl søger at vække mærkværdige, modstridende følelser hos beskueren igennem sine værker og give en kropslig oplevelse af enten væmmelse eller nydelse. Det kan for eksempel være dét at have slim mellem tæerne, spise en hel pakke marcipan eller ødelægge den perfekte overflade på en vandmelon.

Iscenesættelsen

Flere af Frydendahls nye værker på udstillingen Oddly Satisfying har en bred sandblæst glaskant, der kun viser beskueren et klart udsnit af motivet på størrelse med en iPhone eller iPad. Der kommer således et sløret filter mellem beskuer og det fulde motiv, og beskueren får kun adgang til et mindre udsnit af motivet, hvilket er med til at forstærke hele iscenesættelsen. I dette kunstneriske greb ser man både kunstneres valg og fravalg.

Fryd Frydendahl: Plumper, 2021. Inkjet print on Hahnemühle FineArt Baryta 325g in white painted pine wood frame with semi frosted 70% UV glass 42 x 29.7cm. Fra soloudstillingen Oddly Satisfying, Viborg Kunsthal, 2022. Foto: Fryd Frydendahl.

For eksempel ser man hele ansigtet, kvindens udtryk og øjnene, der kigger op, men det er munden og makeuppenslen, der befinder sig i det glasklare felt. Ved at sætte fokus på et udsnit af motivet, tillægges denne del også mere betydning.

Fryd Frydendahl formår således at indfange samtidens tendenser og balancerer mellem det, der er usædvanligt underligt og det, der er overvældende vidunderligt. Værkerne vækker ofte en udefinerbar fornemmelse i kroppen, og man har lyst til at se og vide mere om motivets bagvedliggende fortælling og tilblivelse.

Se portfolio nedenfor:

Fryd Frydendahl: Naughty by Nature, 2021. Inkjet print on Hahnemühle FineArt Baryta 325g in white painted pine wood frame with semi frosted 70% UV glass 42 x 29.7cm. Fra soloudstillingen Oddly Satisfying, Viborg Kunsthal, 2022. Foto: Fryd Frydendahl.
Fryd Frydendahl: Sports, 2021. Inkjet print on Hahnemühle FineArt Baryta 325g in white painted pine wood frame with semi frosted 70% UV glass 42 x 29.7cm. Fra soloudstillingen Oddly Satisfying, Viborg Kunsthal, 2022. Foto: Fryd Frydendahl.
Fryd Frydendahl: Step on the Slime, 2021. Inkjet print on Hahnemühle FineArt Baryta 325g in white painted pine wood frame with semi frosted 70% UV glass 42 x 29.7cm. Fra soloudstillingen Oddly Satisfying, Viborg Kunsthal, 2022. Foto: Fryd Frydendahl.
Fryd Frydendahl: 55%, 2021. Inkjet print on Hahnemühle FineArt Baryta 325g in white painted pine wood frame with semi frosted 70% UV glass 42 x 21cm. Fra soloudstillingen Oddly Satisfying, Viborg Kunsthal, 2022. Foto: Fryd Frydendahl.
Fryd Frydenlund: Oddly Satisfying, 2022. Katalog til udstillingen Oddly Satisfying, layout af Wilfred Wagner, 22 x 29 cm, printet på Munken Lynx 120g. 600 oplag.
Fryd Frydenlund: Oddly Satisfying, 2022. Katalog til udstillingen Oddly Satisfying, layout af Wilfred Wagner, 22 x 29 cm, printet på Munken Lynx 120g. 600 oplag.
Fryd Frydendahl: Oddly Satisfying, 2022. Installationsfoto. Fotograf: Kurt Nielsen, Viborg Kunsthal.
Fryd Frydendahl: Oddly Satisfying, 2022. Installationsfoto. Fotograf: Kurt Nielsen, Viborg Kunsthal.
Fryd Frydendahl: Oddly Satisfying, 2022. Installationsfoto. Fotograf: Kurt Nielsen, Viborg Kunsthal.
Portræt: Fryd Frydendahl, 2022.
Fryd Frydendahl: https://xn--tpper-sra.net/, 2020. Foto: Fryd Frydendahl.
Fryd Frydendahl: Solhverv, 2020. Installation Vestjyllands Kunstpavillon. Foto: Fryd Frydendahl.
Fryd Frydendahl: Never Run Faster, 2020. Foto: Fryd Frydendahl.
Fryd Frydendahl. Magasinet DANSK, art issue 2020.
Fryd Frydendahl. Magasinet DANSK, art issue 2020.
Fryd Frydendahl: Moonlight works, Moscowitz Bayze, 2019. Installationsfoto. Fotograf: Adam Moscowitz.
Fryd Frydendahl: This is For Someone you Care About, zine udgivet 2018.
Fryd Frydendahl: Nephews. Bog udgivet Konnotation, slut 2016, Soloudstilling hos V1 Gallery, januar 2017. Foto: Fryd Frydendahl.

Del artiklen

'Ugens Kunstner: Fryd Frydendahl'

Facebook