Anbefalet under Det skal du se! uge 11
Den nøgne tid, der hvor intet sker og al ydre aktivitet udebliver, er formentlig en efterhånden velkendt men stadig angstfremkaldende tilstand for de fleste. “Den nøgne tid”, som den tyske filosof Rüdiger Safranski betegner det, er når vi overlades til vores eget indre uden ydre begivenheder til at dække tiden. Nettet er nede, arbejde og aftaler er aflyst, mobilen er gået og panikkens åndedræt følger urets tikken. På M100 er det oplevelsen af tidslighed, der er omdrejningspunktet for Kåre Frangs skulpturelle iscenesatte værker med udstillingstitlen Bake a Cake.
Vores verden er både i fart og forfald på en og samme tid. Hverdagens gøremål er med til at opretholde vores liv og vores lineære tidslighed, men det er også dem der sørger for, at vi ikke går i stå eller sætter os ned og ser det hele lidt på hovedet eller blot fortaber os i vores tanker. Tiden vil altid være i bevægelse og fortsætte upåvirket af enhver begivenhed, hvilket er med til at gøre netop tiden til det mest værdifulde vi har. Med Bake a Cake har Frang skabt en udstilling som igennem skulptur og iscenesættelse afspejler og beskæftiger sig med følelsen der opstår i de øjeblikke hvor vi opdager at tiden har passeret, om det så er år eller minutter.
”Jeg både skræmmes ved livets hastighed og keder mig ihjel ved den mindste smule stilstand. For nogle år siden føltes det rent faktisk som om jeg formåede i glimt at overhale tiden, men nu føles tiden som vand i luften, eller som noget der har forladt os. Jeg ville ønske at jeg kunne finde ro i dagligdagens rytme, men det er som om at bevidstheden om urets lille viser i bevægelse både har udvidet og forvrænget mit forhold til tid og tilstedeværelse.” – Kåre Frang.
Bake a Cake – udstillingens titel, kommer fra et gammelt engelsk jernbanearbejder slang og betyder at opbygge damp og derved øge hastigheden – et billede som Frang gerne vil stille op mod den dualitet der ligger i at bage en kage, det er en langsommelig og hyggelig aktivitet, men det er også noget der er belagt med status, at have tid til at gå i køkkenet med sine børn og bage en kage.
Helt konkret består udstillingen af en række fyldningsdøre lavet af ikke- hærdende modelleringsmasse. En central del af Frangs skulpturelle praksis består i at undersøge og gengive flader – på samme måde som moderne byggeri beklædes med skaller af mursten.
Frangs arbejde udspringer af en fascination af vores dagligdag og dens strukturers skrøbelighed, tyngde og sammenbrud. Igennem forskellige tilstande og stadier af både indre og ydre uro er genstande og overgange blevet undersøgt, udstillet og bearbejdet. Gennemgående for Frangs praksis er forskellige elementer af abstraktion, om det så er ift. tid, skala eller materiale, så bindes værkerne sammen ved at have forskudte forhold til hvad der opleves som normalt.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Det Obelske Familiefond og Odense Kommune, Kulturkontakten.
