Kunsthal Nord inviterer til en retrospektiv udstilling, der fejrer de ti hidtidige udgivelser af det evigt nysgerrige artzine BLIXA.
11. udgave af Blixa Artzine udkommer samtidig som xylotek i Kunsthal Nord under temaet Træ.
BLIXA Artzine har vedvarende udfordret kunsttidskriftet som begreb og er f.eks. udkommet som ekstrakt på flaske, med usb-stick, i æske med kassettebånd, en white cube udstilling i byrummet, og som boligmagasin. De enkelte udgivelser har altid været spækket med unikke objekter, suppleret med videokunst, lydkunst m.m. Alle disse genrer vil blive udfoldet i kunsthallen i en udstilling der er lige dele wunderkammer, bibliotek og happening.
Udstillingen fylder Kunsthallen i perioden 8. april til 30. april. Åbningen er sammenfaldende med litteraturfestivalen Ordkraft, og vil sætte fokus på mødet mellem litteratur og billedkunst.
Kilde: Kunsthal NORD
Kjellerups Torv 5, 2. sal
9000 Aalborg
Tors-fre 11-17
Lør 11-15
Påsken: alle dage 11-15
Gratis entré
+45 3199 4125