Symposium – en udstilling af design duoen Ahm&lund
28 apr 20226 maj 2022

Ahm&Lund: Moonwork. Pressefoto.

Designduoen Ahm&Lund udstiller en række designobjekter og materialeeksperimenter, der viser forskellige greb på en mere bæredygtig levevej med design.

”Vi mener, at det er bydende nødvendigt, at vi som designere og kunsthåndværkere tager en ledende rolle og forholder os til sameksistens med kloden. Det er vores fornemmeste opgave at arbejde med bæredygtighed på et materiale-og formmæssigt plan i produktion. Vi har et ansvar for at gå forrest og skubbe på udviklingen.” – Ahm&Lund

På udstillingen viser duoen bl.a. deres originale måneur Moonwork, der er udviklet i samarbejde med urmager Rune Bakkendorff. Moonwork er et ur, som viser månens bevægelse over himlen. Desuden vil man kunne se nye bud på, hvordan man kan polstre med andre materialer end det traditionelle skum, og hvordan fremtidens mere miljøvenlige ”flat-pack” møbler (møbler der kan pakkes fladt) kan se ud. På udstillingen vil man både blive præsenteret for endelige værker samt diverse form- og materialeeksperimenter. Der er mulighed for at få et kig ind maskinrummet, da duoen i den givne periode rykker deres tegnestue med ind i udstillingen på Officinet.

Under udstillingen vil der være en lang række events; en symfoni af foredragsholdere vil belyse emner som tro og eksistens, håndens meditative arbejde, fra jord til kosmos. Der vil blive budt på musik, drinks, samtalesalon og musikalske tekstværker.

Kilde: Officinet

Officinet

Bredgade 66
1260 København K

Indtil 16 mar: Tirs-søn 12-18
Fra 17 mar: Tirs-fre 12-16, lør-søn skiftende åbningstider

Gratis entré

Kontakt

+45 33152940

Symposium – en udstilling af design duoen Ahm&lund
28 apr 20226 maj 2022

Del

'Symposium - en udstilling af design duoen Ahm&lund'

Facebook