Lars Sarto Hempler: Kultivar
11 mar 202216 apr 2022

Lars Sarto Hempler, 2022. Pressefoto.

En kultivar [eller sort] er en særligt udvalgt type af én bestemt planteart. Det drejer sig generelt om typer, der har særlige egenskaber, som man ønsker at udnytte i havebrug, gartneri eller landbrug – det kan fx være udseende, vækstform, sygdomsresistens, hårdførhed eller smag.

Med udstillingen Kultivar undersøger Hempler menneskets iboende trang til at optimere og ordne – også den vilde natur. Med en blanding af maleri, tegning og collage er Hemplers værker på én gang organiske og lette, men samtidig er de gennemsyret af en dyster klang, som peger på, at menneskets evige forsøg på at organisere og forskønne har en mørkere konsekvens.

Hempler balancerer tvetydigheden i den menneskelige hang til at forædle sin omverden, der både kan opfattes som noget barnligt legende, men som samtidig er præcis det, der ensretter og ødelægger den natur, som vi selv er en del af. Det er ikke en løftet pegefinger, men derimod snarere en leg med menneskets forbundethed til naturen og væren i verden.

Hemplers værker spiller på dobbeltheden i denne lyst til at forskønne, og dele af hans motivverden peger på naivistiske farverige byggeelementer.

Kilde: Format Artspace

Format Artspace

Nansensgade 35
1366 København K

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja

Ons-fre 12-17
Lør 11-15

Gratis entré

Kontakt

+45 4089 4224

Lars Sarto Hempler: Kultivar
11 mar 202216 apr 2022

Del

'Lars Sarto Hempler: Kultivar'

Facebook