Ny udstillingsplatform bringer kunsten tæt på naturen

Ny udstillingsplatform bringer kunsten tæt på naturen

Amanda F. Koch-Nielsen: Zleeplezz, 2022, Foto: Mette Lucca Jensen

Mykologisk Salon
Udstillingsperiode: 11. feb - 13. maj 2022

Åben torsdag 12-20 og efter aftale

Gratis entré

I Skørping kan man, udover en frisk skovtur, nu opleve den nye udstillingsplatform Fraktal – Ventesal for samtidskunst, lyd og poesi.

Fra den gamle ventesal på Skørping Station præsenteres aktuel samtidskunst, lydkunst og poesi, med ønsket om at bringe mere kulturliv ind i byen, som ellers er bedst kendt for dens tætte tilknytning til Rold Skov. Målet er at eksperimentere med både at anvende skoven– som omgiver stedet til alle sider – og ventesalen som scene og ramme for udstillinger, workshops, performances og lydvandringer.

Hvert år er udstillingsprogrammet tilegnet en af skovens livsformer, en plante- eller dyreart, der anvendes som omdrejningspunkt for programmet.

I 2022 er temaet Et år med svampe, og starter med gruppeudstillingen Mykologisk Salon, som kan opleves indtil 13. maj. Med udgangspunkt i svampe, dykker udstilling ned i livets mokribestanddele og undersøger forholdet mellem natur og menneske.

Årets program byder desuden på soloudstillinger med Baum & Leahy og Anna Bak, og til efteråret afholdes en poesifest i skoven.

I 2023 bliver teamet Et år med bregner.

Fraktal er initieret af Celina Bækgaard, Ida Zidore og Mette Lucca Jensen og drives som non-profit forening.

Læs mere om udstillingsplatformen her.

Kilde: Fraktal – Ventesal for samtidskunst, lyd og poesi

Mykologisk Salon
Udstillingsperiode: 11. feb - 13. maj 2022

Åben torsdag 12-20 og efter aftale

Gratis entré

Del artiklen

'Ny udstillingsplatform bringer kunsten tæt på naturen'

Facebook