I udstillingen Logic qualities viser billedkunstner Mikkel Ørsted (1988) nye værker i helt store og små formater, der alle er del af en større undersøgelse af verdens opbygning. Gennem maleri, og en overskridelse af dets klassiske form, forener Ørsted farverige pigmenter og ukonventionelle penselstrøg, med mønstrede tekstiler, trækonstruktioner og keramik, i et forsøg på at skille verden ad for derefter at sammensætte den på ny. Metoden er et sæt poetiske-matematiske formler, der skaber harmonier af verdens støj og placerer beskueren midt i dets komplekse æstetiske landskab.
Ørsted er fascineret af naturens former, filosofiens logikker og mønstrede tekstiler, og som efterkommer af fysikeren H. C. Ørsted har han også fysikkens love med sig i sin kunstneriske praksis. Hans værker opererer altid på utallige planer, både fysisk og psykologisk, hvor de smukkeste farvenuancer og mønstre går på tværs af billedets baggrund, mellemgrund og forgrund. Selv de mindste kemiske processer, hvor lærredets særlige vævning møder pigmenternes materialer, er essentielle for værkets logik. For Ørsted ønsker at male, som han sanser verden – ikke blot via synet, men gennem en uudtømmelig nysgerrighed på verdens opbygning og dens logikker. Han spørger derfor, hvad værket kræver af ham? Nogle gange er det dyb koncentration, gentagelser og hundredvis af arbejdstimer, og andre gange er det hurtige kontrastfyldte penselstrøg. Værket er færdigt, når dets iboende systemer vibrerer på den helt rigtige måde.
Denne samling af teoretiske refleksioner, skitser og formstudier, blev Ørsteds male-manifest, som gav ham frihed til at eksperimentere og bryde grænser, og endda vende tilbage til landskabsmaleriet, et motiv, som han søgte ind på akademiet med. I dag er landskaberne dog forandret og kommer nu til syne i de mange folder, systemer og formler, som vælter rundt i Ørsteds hoved og skyller ud over hans lærreder.
Kilde: Gas9Gallery
