Indkogt manga

Indkogt manga

Akira Nishitake i Mola Mola Moment. Foto Sergei Sviatchenko

Billedserie

Udstilling

Mola Mola Moment

21 nov 2009 31 dec 2009

Akira Nishitake

Senko Studio
Se kort og tider

Senko Studio afslutter 7 års udstillingsvirksomhed i Viborg med rene japanske linjer. Det sker med Akira Nishitakes udstilling Mola Mola Moment.

Det begyndte med en japaner, fortæller Senko Studios indehaver, Sergei Sviatchenko, og helt uplanlagt slutter det nu også med en japaner.

Mola Mola Moment med mangategner / billedkunstner Akira Nishitake er nemlig den sidste udstilling i Senko Studio i Viborg. Udstillingsstedet har erklæret sig finanskriseramt og lukker med udgangen af 2009.

Udstillingen består af et stort vægmaleri og en række tuschtegninger på hvidt papir, der er klistret helt uformelt op på væggen.

Detalje fra tegning med monotont billedsprog. Foto Sergei Sviatchenko
Detalje fra tegning med monotont billedsprog. Foto Sergei Sviatchenko
Tegning fra Mola Mola Moment. Foto Sergei Sviatchenko
Tegning fra Mola Mola Moment. Foto Sergei Sviatchenko

Ituslåede tegneserier
Akiras rødder som tegneserietegner lader sig bestemt ikke fornægte i udstillingens værker.

Godt nok er tegneserien slået helt i stykker og spredt ud over det hele, men brudstykkerne har alligevel noget animeret over sig. Resultatet er et minimalistisk billedunivers sammensat af næsten uigenkendelige stykker af genkendelig tegning.

Uformel udstilling
Det giver udstillingen en skitseagtig kvalitet, der understreges af tegningernes ophængning uden glas og ramme.

Nishitake vægmaleri med former der ligner noget fra havet. Foto Sergei Sviatchenko
Nishitake vægmaleri med former der ligner noget fra havet. Foto Sergei Sviatchenko
Samling af Nishitakes skitseagtige tegninger. Foto Sergei Sviatchenko
Samling af Nishitakes skitseagtige tegninger. Foto Sergei Sviatchenko

Samtidig gør det noget ved distancen mellem tegneren, værkerne og beskueren.

Alle de beskyttende lag er pillet væk, og man får en intim fornemmelse af at være helt tæt på tegneren, mens han lavede tegningen. Det giver en uformel kontakt – lidt ligesom når man møder gadekunst.

Minimalistisk form- og farvesprog
Skitsepræget understreges også af et uvarieret farvevalg og formsprog i de enkelte værker.

I vægmalerierne og flere af værkerne gentages samme form med små variationer, og der er maksimalt brugt to forskellige farver i billedet.

Tegning fra Mola Mola Moment. Foto Sergei Sviatchenko
Tegning fra Mola Mola Moment. Foto Sergei Sviatchenko
Tegning fra Mola Mola Moment. Foto Sergei Sviatchenko
Tegning fra Mola Mola Moment. Foto Sergei Sviatchenko

For mit indre blik ser jeg tegneserietegneren, der fraværende sidder og udfylder hele papiret med de samme kruseduller.

Det er selvfølgelig rent bedrag. Farver og former er nøje udvalgt. Men det bidrager til den uformelle stemning på udstillingen.

Manga kogt ind til benet
Selvom der ikke er nogen historie eller noget helstøbt billedunivers, lader tegneserietegnerens hånd i Mola Mola Moment sig ikke fornægte.

Det der er tilbage, når tegneserien sådan koges helt ind til benet, er ren minimalistisk mangaessens.

View ind i Senko Studio. Foto Sergei Sviatchenko
View ind i Senko Studio. Foto Sergei Sviatchenko

Fremtiden ser også japansk ud
Selvom Senko Studio lukker efter Akira Nishitakes udstilling kan japaneren og hans minimalistiske streg stadig opleves i Viborg.

Sergei Sviatchenko har nemlig planer om at lade skiftende kunstnere dekorere et stykke mur uden for udstillingsstedet, og Akira Nishitake bliver den første på opgaven.

Til slut bad han mig om at takke aarhus.nu, KUNSTEN.NU og vores læsere for de sidste 7 år. Den tak er hermed viderebragt.

Billedserie

Udstilling

Mola Mola Moment

21 nov 2009 31 dec 2009

Akira Nishitake

Senko Studio
Se kort og tider

Del artiklen

'Indkogt manga'

Facebook