RUNDGANG 2022
21 jan 202223 jan 2022

Anbefalet under Det skal du se! Uge 3.

Rundgang er akademiets årlige udstilling, hvor offentligheden bydes indenfor for at opleve de studerendes seneste arbejder. Værkerne er ophængt og installeret rundt omkring på akademiet i de studerendes atelierer.

Uden titel, Livia Pezzot, fra “Matrikel Uden Kroppe” (Rundgang 2021). Foto: Luna Lund Jensen.

På Rundgang præsenterer Overbygningsholdet desuden en række hæfter eller ”zines”. Disse ”zines” er produktet af en formidlingsopgave, hvor de studerende hver skulle give en kontekstuel baggrund til deres praksis. På åbningen finder en reading sted af stykket Artist Statement Quest af Mathias Riis Andersen. Teksten er skabt som en del af zine-opgaven.

Under Rundgang vises desuden en særudstilling i Udstillingsstedet MIS af kunstnerduen Kevin Sweet & Laura Hyunjhee Kim. Udstillingsstedet MIS findes på et whiteboard i akademiets bibliotek og på nettet: www.udstillingsstedetmis.dk.

På åbningsdagen opføres en performance-lecture af Kevin Sweet og Laura Hyunjhee Kim. Udstillingsstedet MIS er drevet af en gruppe studerende fra akademiet, og programmet rummet både studerende og – som denne gang – gæstekunstnere. Nærmere info på udstillingsstedets egen hjemmeside.

På grund af covid-situationen er udstillingsbesøg denne gang organiseret i tidsintervaller med begrænset deltagertal. Tilmelding foregår ved først til mølle-princip på fysiske tilmeldingslister, som er ophængt i Akademiets portrum. Besøgende skal have coronapas og bærer mundbind inden døre.

Det Jyske Kunstakademi

Mejlgade 32-34
8000 Aarhus C

Kontakt

+45 86136919

RUNDGANG 2022
21 jan 202223 jan 2022

Del

'RUNDGANG 2022'

Facebook