Det skal du læse! December 2021, II

Det skal du læse! December 2021, II

Gry Worre Hallberg: Sensuous Society - Carving the path towards a sustainable future through aesthetic inhabitation stimulating ecologic connectedness. Foto: IDOART Agency.

Vinteren indbyder til indendørs stunder med varme tæpper og en god bog. Vi har samlet en håndfuld kunstbøger og udgivelser, som har ramt offentligheden de seneste måneder, og anbefaler her læsestof til inspiration og eftertanke.

Sensuous Society – Carving the path to a sustainable future through aesthetic inhabitating stimulating ecologic connectedness
Af Gry Worre Hallberg

En trykt hardback-udgave af Worre Hallbergs ph.d.-afhandling. Hun er leder af performancegruppen Sisters Hope, og i sin ph.d. udforsker hun, hvordan den kunstneriske praksis stimulerer en økologisk bevidsthed om samhørighed hos deltagerne, hvilket ifølge den økologiske teori er afgørende for bæredygtig omstilling.

Antal sider: 484
Pris: 400 kr.
Udgivelsesdato: Okt
Forlag: Sister Hope

Den Frigjorte beskuer og det sanseliges deling

Den frigjorte beskuer og Det sanseliges deling
Af Jacques Rancière

Hvad forstås der præcist med politisk kunst og hvordan er æstetik og politik forbundne? I bogen undersøger den franske filosof Jacques Rancière, hvordan nye politiske og sociale væremåder kan opstå̊, og hvilke roller kunsten spiller i organiseringen af en fælles, sansemæssig virkelighed.

Oversat af Peter Borum og med efterord af Cecilie Ullerup Schmidt.

Antal sider: 216
Pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 27 okt
Forlag: Informations Forlag

Thorvaldsens tegninger
af Stig Miss

Med udgivelsen præsenterer kunsthistorikeren Stig Miss et udvalg af Thorvaldsens tegninger, der først og fremmest er skitser til hans skulpturer og relieffer, mere eller mindre gennemarbejdede. I bogen peger forfatteren på deres selvstændige kunstneriske værdi.

Antal sider: 416
Pris: 399,95 kr.
Udgivelsesdato: 19 nov
Forlag: Gads Forlag

VEKTOR 2020-21
af Jørgen Michaelsen & René Jean Jensen

En korrespondencebog, hvor Michaelsen og Jensen over et år udveksler overvejelser om kunst, litteratur, politik, COVID 19-pandemien, bionihilisme, det postkulturelle, harmonisme, konfliktualisme, gravlæggelser, mudder, social ulempegodtgørelse, det cyberfysiske imaginære, hattefabrikken J. Bomholts Eftf., aktiv ikke-tænkning…. og meget, meget mere. Med andre ord: 300 siders intens og tankevækkende underholdning!

Antal sider: 320
Pris: 200 kr.
Udgivelsesdato: Sep
Forlag: Antipyrine

Keramikkens sprog
Af Peder Rasmussen
Gennem 14 tematiske kapitler præsenteres både velkendte hovedværker og nyskabende keramiske eksperimenter med det mål at give keramikken et sprog. Bogen giver et indblik i keramikkens historie og stiller skarpt på kunstnere som Thorvald Bindesbøll, Asger Jorn, Axel Salto, Gertrud Vasegaard, Bjørn Wiinblad, Ursula Munch Petersen, Bodil Manz, Bjørn Nørgaard og Claydies. 

Antal sider: 328
Pris: 399,95 kr.
Udgivelsesdato: 10. nov
Forlag: Strandberg Publishing

Gennembrud – Kvinder i dansk kunst fra 1600-tallet til i dag
Af Eva Pohl

Et overblik over kvinder i dansk kunst fra 1600-tallet til i dag. Gennem de seneste år har der været en stigende interesse for kvinder i kunsten, hvilket ses som et opgør med den tidligere, ofte tøvende holdning over for værker af kvinder. Godt 100 kunstnerportrætter – og et indblik i pionerernes kamp for at træde ind på kunstens scene.

Antal sider: 416
Pris: 399,95 kr.
Udgivelsesdato: 12. nov
Forlag: Strandberg Publishing

Del artiklen

'Det skal du læse! December 2021, II'

Facebook