Det skal du se! Uge 48

Det skal du se! Uge 48

Lu Yang: Delusional, mandala, screenhot 2, 2015

Overalt i landet er der gode muligheder for spændende kunstoplevelser. Her anbefaler vi nogle af de udstillinger, der lige er åbnet eller åbner lige om lidt.

ARoS
4 dec – 24 apr. Lu Yang: Digital Descending
Shanghai-baserede Lu Yang’s udstilling tager form som et blinkende univers af lyde, skærme, videoer og computerspil i et sanseligt og overgearet digitalt univers. Udstillingens parallelverden er beboet af guder, dæmoner og cyborgs, inspirerert af universer fra gaming, manga og religion.

Glasmuseet Ebeltoft
27 nov – 24 apr. Anett Biliczki: Scope of Distance
I udstillingen undersøger Anett Biliczki emner som erindring og følelsen af at høre hjemme. Biliczki eksperimenterer blandt andet med materialer som akryl, keramik og voks i sit arbejde med glasset.

KH7artspace
3 dec – 23 dec. Lars Mikkes: Ariel & Mysterious Creature (Triptychon I II III)
Hovedmotivet i udstillingen rækker ud efter en ny forståelse af vores medskabninger på planeten og til det ydre intergalaktiske univers, vi er en del af. Værkerne på udstillingen er fremstillet i forskellige genbrugsmaterialer, blandt andet plastik, træ, knogler og visne blomster.

 

James Turrell: Ganzfeld APANI, 2011. Courtesy the artist and Häusler Contemporary Zurich. Foto: Florian Holzherr

Copenhagen Contemporary
3 dec – 4 sep. Light & Space
Udstilling om den amerikanske lys- og rumkunst, der opstod i Los Angeles i 1960erne, og i dag kaldes for Light & Space-bevægelsen. I Light & Space kan man møde en række af bevægelsens centrale figurer, herunder de kvindelige kunstnere, som stadig er ukendte for mange. Med blandt andre Helen Pashgian, Mary Corse, James Turrell og Robert Irwin.

Hans Alf Gallery
3 dec – 8 jan. Louise Hindsgavl: The World Ajar
Hindsgavl har for en stund forladt porcelænet til fordel for stentøjet, men spændingen er der stadig. Bag de tilsyneladende tilforladelige motiver gemmer de drabelige eller direkte perverse scener sig.

Malmö Konsthall
4 dec – 27 feb. Ann Böttcher: Verk 2000–2021
Retrospektiv udstilling af den Malmø-baserede kunstner Ann Böttcher, der er bedst kendt som tegner, men de seneste år har udviklet en stor interesse for tekstil, håndværk og især traditionelle skandinaviske væveteknikker.

Del artiklen

'Det skal du se! Uge 48'

Facebook