Hvorfor kunstmuseer?

Hvorfor kunstmuseer?

Udstillingsview fra udstillingen (in)visible på Malmö Konstmuseum. Værker af Zanele Muholi og Antony Gormley. Foto: Helene Toresdotter.

Der er der behov for at gentænke kunstmuseerne, mener forskningsprojektet Kunsten som Forum og tre nordiske kunstmuseer, som nu vil undersøge museernes rolle i fremtiden.

Museum why? er et nyt nordisk netværk og samarbejdsprojekt bestående af Malmö Konstmuseum (SE), Trondheim Kunstmuseum (N) og Nykytaiteen museo Kiasma (FI) samt Københavns Universitets forskningsprojekt Kunsten som Forum.

Netværket vil undersøge museernes rolle i fremtiden. Aktørerne finder nemlig, at museer verden over står overfor udfordringer og krav om forandringer, som udspringer af politiske og økonomiske forandringer – samt ikke mindst tanker om, at vestlige, hegemoniske ideer om kunst og kultur ikke længere er gyldige eller socialt bæredygtige.

Oveni er der interne ønsker om at skabe museer, der er bedre, mere rummelige og har relevans for bredere dele af den offentlighed, de har til hensigt at betjene.

Derfor er der behov for at gentænke fremtidens kunstmuseer og arbejde med museet som katalysator for forandring.

Med udgangspunkt i underemnerne dekolonialisering, bæredygtighed og infrastruktur vil netværket over tre år (2021-2023) stå for tre offentlige seminarer, et specialtidsskrift samt en afsluttende konference og publikation.

Første seminar finder sted på Trondheim Kunstmuseum 25-26 november under titlen Towards a Future Museum Glossary: A for Ability, T for Trust.

Næste seminar finder sted i Malmö i 2022.

Læs mere om Museum Why?

Læs mere om forskningsprojektet Kunsten som Forum

Kilde: Museum Why

Del artiklen

'Hvorfor kunstmuseer?'

Facebook