Er du også ligeglad med klimakrisen?

"Klimakrisen er ikke kun en miljøkrise, det er også en informationskrise eller en erkendelsesmæssig krise", proklamerer RETHINK: Information.

Og det har de ret i. Vi bombarderes hver dag med store mængder mere eller mindre videnskabelig information og aner ikke, hvad vi skal stille op med den. Vi bliver fremmedgjorte og rent ud sagt skide ligeglade med klimaet.

På forskellig vis forsøger kunstnerne bag RETHINK: Information at gøre op med denne ligegyldighed og distance ved at visualisere og virtualisere klimadebatten og dens uendelige informationsstrøm.

Projektet er sympatisk. Det lykkedes bare ikke rigtigt. Jeg er stadig ligeglad.

I kajak med klimaet
På Moesgård museum gik jeg i aktion med RETHINK: Informations to fysiske værker af henholdsvis Jette Gejl (DK) og Janine Randerson (NZ).

I et dunkelt rum står Jette Gejls virtuelle kajak. Foran viser en stor skærm bevægelige former, der ved hjælp af 3D briller bliver til isbjerge. En planche informerer mig om, at jeg ved at sætte mig i kajakken, på egen krop kan opleve den globale opvarmnings konsekvenser for det grønlandske ishav. Det lyder ambitiøst, og rigtig spændende.

Brillerne på og op i kajakken.

Jeg roer og roer. Kajakken humpler og bumpler. Hver gang jeg rører bare lidt ved pagajen, dykker kajakken og alt forsvinder. Blå skærm. Der sker ikke rigtig noget. Hverken med mig eller inde i mig.

Jeg giver kajakken et par chancer mere, men med et træk på skuldrene rykker jeg videre til næste værk.

En smuk kaskade
Ved siden af kajakken finder man Janine Randersons bud på en visualisering af klimakrisens informationer. Sonarsignaler fra dyr assisterer videoklip fra internettet projiceret på hængende "skåle". Værket skal vise klimaforandringers indvirkning på det arktiske økosystem.

Jeg smider mig på gulvet i de dertil indrettede FatBoys og kigger op i de svævende skåle. Cascade hedder værket, og det ér en rigtig smuk kaskade af lyd og farver. Det formår bare ikke at pege væk fra sin egen skønhed og ud på klimaet i nød.

Jeg ligger og kigger lidt, og tror måske jeg ser en bjørn, men tænker hverken på at redde den eller verden.

Kærligt mango diktatur
De sidste to værker i RETHINK: Information kunne man underligt nok ikke tilgå på Moesgård. Information om værkerne var der rigeligt af. Til gengæld manglede der en internetadgang.

Hjemme igen kastede jeg mig derfor over Parfymes (DK) internetafstemning om et nyt (og bedre?) samfund – The New Tribe. Den skal undersøge muligheden for et nyt fællesskab som svar på verdens miljø- og ressourcemæssige udfordringer. Ideen virker tankevækkende og sjov, men ved nærmere eftersyn er den nok mest det sidste.

Til første spørgsmål på stemmesedlen: What is the purpose of the tribe? har 55 % svaret "Love". Det lyder jo rart. Halvtreds procent mener dog også, at stammen skal ledes af dem selv, bo på en ø og ernære sig ved mangofrugter…

Hvis en ø fyldt med megalomaniske vegetarer skulle være løsningen på verdens klimaproblemer, så lad polerne smelte. Jeg er ligeglad.

Har du penge kan du få
En lidt mere seriøs udgave af samme idé præsenterer The People Speak (UK). Man kan på kunstnerkollektivets hjemmeside give ideer og værdier til kende, donere penge og engagere folk i debatten via et "pyramidespil" på facebook.

Som det eneste værk opfordrer Planetary Pledge Pyramide til seriøs handling. Og kradser lidt i min ligegyldighed.

Ved et gameshow på Klimaforum09 i København den 18. december vil man nemlig kunne stemme om, hvad de indsamlede penge skal bruges på. Når jeg siger ‘man’, så mener jeg desværre kun dem, der har doneret penge til projektet.
Ikke just i den demokratiske ånd, men på den anden side, hvis alle fik lov at bestemme, blev pengene måske ødslet væk på mangofrugter.

Hvad skal vi med klima kunst?
I sin artikel Vågn Op beskriver Matthias H. Borello hvad Rethink kan, når værkerne er bedst:

"en genaktivering (sanselig og indholdsmæssig) af ‘borgeren’ i os ved at vise os virkelighedens bagside og den udvikling, vi som passificerede individer har taget del i og givet vore stemmer til."

Med andre ord; Rethink skal få os til ikke at være skide ligeglade. På Moesgård lykkes det desværre ikke og online kun delvist.