Ugens Kunstner: Anna Borgman

Ugens Kunstner: Anna Borgman

Anna Borgman: Think Tanks, 2020, fire „siloer“, trapezplader af galvaniseret stål, træ og MDF, diameter 2,2 - 1,8 m, højde 3 m, Foto: Niels Fabæk.

Billedkunstneren Anna Borgman følger to forskellige spor i sine værker. Hun skaber både tematiske, flytbare skulpturer til konkrete udstillinger og enorme stedspecifikke projekter i det offentlige rum oftest i samarbejde med sin kollega Candy Lenk. Som man kan opleve på den aktuelle udstilling LIVING ROOM i Kunsthal Kongegaarden, er Anna Borgman især optaget af sine værkers indgreb i det rumlige netværk af mennesker, historie, erindringer og sted.

Anna Borgman (portrætfoto). Foto: Anna Borgman.

Anna Borgman er født og opvokset i Danmark, men har i de sidste mange år boet og arbejdet i Berlin. Her løser hun udsmykningsopgaver og skaber større stedsrelaterede projekter i det offentlige rum. De er oftest lavet i samarbejde med Candy Lenk og opstår ud fra et givent sted. De rumskabende installationer kan ikke flyttes uden at blive destrueret, men til gengæld producerer de nye betydninger og fortolkningsmuligheder af de oplevede omgivelser.

I foråret 2012 realiserede Borgman og Lenk Project Luftschloss, som en stor stilladsinstallation på 2300 m3 midt i et stort boligområde i Østberlin. Værket var en subtil kommentar til et til dels stadig ufærdigt, fejlslagent og stærkt fragmenteret byplanprojekt med store, åbne ubebyggede arealer i over 40 år. I Ruine der Klosterkirche i 2017 skabte kunstnerduoen en enorm, midlertidig og funktionsløs skulptur af blå afvandingsrør. I samspillet med 760 år gamle hellige og ruinøse fragmenter fremkaldte Radiator et bizart clash og associerede til en socialt stadig koldere verden.

Borgman & Lenk, Radiator, Ruine der Klosterkirche 2017-18, vandafledningsrør, ca. H 10 x L 12 x B 1,8m. Foto: BorgmanLenk.

Museale skulpturer

I sine egne singulære objekter, der ikke nødvendigvis er bundet til et bestemt sted, er Anna Borgman også optaget af stedets virkning og essens. Hun tematiserer ofte energi og produktion i bred forstand. I Dada Post i Berlin i 2018 viste hun skulpturen Battery Rack, der er et stålstativ med keramiske objekter forbundet med ledninger og tilsyneladende inspireret af batterier fra store energi-opbevaringshaller og poser med blodplasma. Hvor der tidligere blev konserveret fisk, blev der samlet en anden form for energi.

Anna Borgman: Conveyor Belt, Galerie im Körnerpark 2019, mixed media, 3,5 x 3,5 m. Foto: Anna Borgman.

Værket Conveyor Belt blev udstillet første gang i Galerie im Körnerpark i Berlin i 2019 på udstillingen The Process of Becoming, der siden blev vist i Viborg Kunsthal. Værket består af flere enkelte transportbånd, der ganske langsomt bevæger sig hen mod en skærm med en animation af vand, der flyder væk fra beskueren. En produktions- eller transportproces bliver eksemplarisk skildret, men produktet mangler og beskueren forbliver uforløst.

Kunst i kongens dagligstue

Værkgruppen Rekvisitter til et Dukkehjem er inspireret af Henrik Ibsens teaterstykke fra 1879 og Noras (kvinde)oprør. De funktionsløse, tvetydige møbler tematiserer den ofte problematiske forbindelse mellem det private, kønsspecifikke hjem og den offentlige virkelighed udenfor. Værkerne er tidligere udstillet i Kunstverein Neukölln, men er også med på Kunsthal Kongegaardens aktuelle udstilling Living Room, der ellers primært viser nye, stedspecifikke værker af Morten Stræde og Anna Borgman.

Anna Borgman: Rekvisitter fra et Dukkehjem (Himmelseng 2016), Kunsthal Kongegaarden, plyds, træ, 2,1 x 1,6 x 1,9 m. Foto: Alma Stræde.

Fotoprintet Himmelflugt viser en flok mursejlere inspireret af Kongegaardens bygherre, der havde adskillige fugle i bur i 1700-tallet og skulpturserien Lyden af i går består af fire sortlakerede piedestaler udsmykket med klunketidens kvaster og frynser. De intime skulpturer er inspireret af Kongegaardens detaljerede interiør og udsender tunge tik-tak fra et Bornholmerur.

Læs også: Ugens Kunstner: Morten Stræde

Anna Borgmans skulpturer sætter gang i en dialog mellem rum og tid, og aktiverer publikums egne oplevelser, erindringer og kropslige erfaringer. Som Morten Strædes værker er de uforudsigelige, og har absolut ingen praktisk funktion. De er tværtimod komplekse, og peger i mangfoldige retninger.

Se portfolio nedenfor

Borgman & Lenk: Scene, Bonn – i proces 2021, alucobond spejlplader, lysinstallation, fire betonskulpturer. Foto: BorgmanLenk.
Borgman & Lenk: Scene, Bonn – i proces 2021, alucobond spejlplader, lysinstallation, fire betonskulpturer. Foto: BorgmanLenk.
Anna Borgman: Hovedet på Puden, Kunsthal Kongegaarden 2021, højglanslakeret mdf, hæklet tråd, 1,25 x 1,25 x 0,3 m. Foto: Alma Stræde.
Anna Borgman: Lyden af i går (2), Kunsthal Kongegaarden 2021, mdf, stof, soundbox. Foto: Alma Stræde.
Anna Borgman: Lyden af i går (1), Kunsthal Kongegaarden, 2021, mdf, stof, soundbox. Foto: Alma Stræde.
Anna Borgman: Himmelflugt, Kunsthal Kongegaarden, 2021, fotoprint, 1,52 x 0,83 m. Foto: Martin Fabricius Buchwald.
Anna Borgman: Rekvisitter fra et Dukkehjem (Telefon 2016), Kunsthal Kongegaarden, lampehejs, textilkabel, telefonstik, varierende størrelse. Foto: Alma Stræde.
Anna Borgman: Rekvisitter fra et Dukkehjem (Piedestal 2016), Kunsthal Kongegaarden, mixed media, 1,7 x 0,6 x 0,4 m. Foto: Alma Stræde.
Anna Borgman, Landskab, 2020, mdf med varierende overflade, geofoner, kabler 5,8 x 3,8 x 0,2 m. Foto: Niels Fabæk.
Anna Borgman: Battery Rack, Dada Post Berlin 2018, Keramik, stål, ledninger. Foto: Anna Borgman.
Borgman & Lenk: Wurf IV, Franz-Stenzer-Straße, Berlin-Marzahn 2017, cellolosefibre / styrodur EPS H 2,2 x L 2,4 x B 1,8 m. Foto: BorgmanLenk.
Borgman & Lenk: Wurf III, Motorvejen Herning – Silkeborg 2016, cellolosefibre/ styrodur EPS H 2,2 x L 2,4 x B 1,8 m. Foto: BorgmanLenk.
Borgman & Lenk: Luftschloss, Alice-Salomon-Platz 2012, 2300 m3 stillads, tre figurer af støvnet. Foto: BorgmanLenk.
Anna Borgman: Parasites, 2011, tre objekter i varierende størelse, fundne genstande, pap, lak ca. 1 x 0,6 x 0,2 m. Foto: Anna Borgman.
Anna Borgman: Knopskydning (detalje) 2011, krydsfiner, polysterolplader, 28 varierende objekter ca. 1 x 0,6 x 0,6 m. Foto: Anna Borgman.
Anna Borgman: Knopskydning, Rønnebæksholm 2011, krydsfiner, polysterolplader, 28 varierende objekter ca. 1 x 0,6 x 0,6 m. Foto: Anna Borgman.

Del artiklen

'Ugens Kunstner: Anna Borgman'

Facebook