Anders Brinch: Café Malmø
4 dec 20218 jan 2022

Pressefoto: Hans Alf Gallery

Café Malmø er et virkeligt sted; et værtshus, der kun ligger et stenkast fra Hans Alf Gallery i kælderen under Havnegade 35. Café Malmø er et legendarisk værtshus, som har eksisteret siden 1870’erne, hvilket gør det til ét af Københavns ældste. I gamle dage var det stedet, hvor sømændene holdt til. Af samme grund gennemsyrer en særlig maritim stemning caféens lokaler, ligesom den enorme samling af fantasifulde øloplukkere fra hele verden, der pryder væggene og loftet over baren, er resultatet af stamgæsters rejser igennem tiden.

Anders Brinch har i mange år selv frekventeret Café Malmø flittigt. Han elsker især stemningen og klientellet, og han har altid været dybt fascineret af de eventyrlige og finurlige omgivelser. Igennem maleriet har Brinch fortolket livet på værtshuset mange gange, og det har resulteret i en efterhånden omfangsrig serie af Café Malmø-motiver, hvor den rå, hedonistiske drukkultur møder flimrende poesi i en form for magisk socialrealisme. På denne udstilling finder vi det hidtil største værk i serien – et overvældende maleri på hele 2 x 3 meter – men alle udstillingens værker udspringer på én eller anden måde af den uudtømmelige åre i Havnegade.

Det store, nye maleri er blevet til på opfordring af de to filmskabere Camilla Arlien og Ida Mathilde Karlsson, som i snart et år har arbejdet på et dokumentarfilmsprojekt, hvor de blandt andet har fulgt nogle af stamgæsterne og selveste Ole Larsen, der driver stedet. Samtidig har de fulgt og filmet tilblivelsen af det nye store Cafe’ Malmø-maleri fra første til sidste penselstrøg som en væsentlig del af filmportrættet og hyldesten til Cafe Malmø og de mennesker, som kommer der.

Vær opmærksom på at udstillingen finder sted et stenkast fra Hans Alf Gallery i kælderen under Havnegade 35.

Kilde: Hans Alf Gallery

Hans Alf Gallery

Holbergsgade 8
1057 København K

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang – nej
Handicaptoilet – nej
Gratis for ledsager – ja

tirs-fre: 12-18
lør: 12-15 og efter aftale.

Gratis entré

Kontakt

+45 25 75 10 57

Anders Brinch: Café Malmø
4 dec 20218 jan 2022

Del

'Anders Brinch: Café Malmø'

Facebook