Peter Frimands skulpturer handler overordnet om forholdet mellem at se og ikke se. Hans værker i bronze, gips, granit eller lys er minimalistiske og æstetisk raffinerede. Der er flere skulpturelle dagsordener på spil i hans værker og kunstpraksis
– Jeg arbejder i mine ting med en dobbeltsidet oplevelse af værket. På den ene side er der en samtidighed tilstede i værkerne der taler til beskuerens tilstedeværelse i rummet sammen med værket, men værket indeholder samtidig en repræsentation af samtidigheden og indlejring af tid, siger Peter Frimand.
Karakteristisk for hans værker er denne undersøgelse af forholdet mellem det der ses og det, der ikke ses. Det, der umiddelbart er foran beskueren og det, der fremtræder og kommer til syne for beskueren i forestillingen om værket.
– Gennem de sidste år har forholdet mellem synlighed og usynlighed interesseret mig. Med afsæt i en teologisk og kunsthistorisk optik har jeg lavet værker, der fremstiller noget uafbilledligt, forestillet og imaginært, men dog tilstedeværende og virkeligt. Jeg er interesseret i værkets evne til at være til stede her og nu samtidig med at det udtrykker sin egen tilblivelse og tilstand, forklarer han.
Senest har denne optagethed af det synlige/usynlige drejet over i et mere biografisk spor, hvor Peter Frimand er optaget af tid, erindring og efterbilleder som fysiske, materielle repræsentationer. Det har været en bearbejdning af erindring både ud fra et personligt perspektiv hvad angår hjemstavn og biografi, men også erindringen indsat i et bredere felt, der handler om den europæiske, kulturelle fælles historie.
Kilde: Kunstpakhuset.
