Kunstmesserne CHART og Enter Art Fair gentænker formatet, men er stadig først og fremmest kommercielle begivenheder

27. – 29. august danner Kunsthal Charlottenborg ramme om CHART med kunstmesse, events, talks og performances.

Allerede siden slutningen af maj har CHART udvidet aktiviteten på deres hjemmeside til at være en hel-årig online platform, der løbende udgiver indhold i form af bl.a. artikler, essays, interviews, atelierbesøg og galleri-guides, som en optakt selve kunstmessen.

Messens kerne er stadig 26 store, nordiske gallerier, men disse suppleres i år af 11 kunstnerdrevne udstillingssteder under overskriften Experimental. Formålet er ifølge arrangørerne at styrke samarbejde og udvikling på tværs af kunstscenen, så messen ikke kun præsenterer veletablerede navne fra den kommercielt orienterede galleriscene, men også trækker tråde til det mere eksperimenterende vækstlag.

At CHART har haft vokseværk afspejles også i etableringen af en dedikeret kunstbogmesse, hvor uafhængige, såvel som veletablerede kunstforlag giver et indblik i scenen for kunstnerbøger og print.

Messe eller festival?

Kunstmesseformatet er traditionelt en kommerciel salgsplatform, hvor gallerier præsenterer deres kunstnere, så hvilken værdi ser CHART i også at involvere de kunstnerdrevne udstillingssteder? Og skal messer i dag branche ud fra de kommercielle kerneaktiviteter, og antage en mere festival-lignende karakter? Vi har spurgt CHARTs direktør Nanna Hjortenberg.

“Der findes over 300 kunstmesser verden over. Langt de fleste er helt klassiske: hvide båse, én til hvert galleri, og et mindre talk program. CHARTs strategi har fra starten været en anden: At udfordre messeformatet og samtidig løfte hele kunstscenen. At skabe større sammenhængskraft på tværs af Norden og skabe en samlet indgang for det internationale kunstmiljø til Norden”.

Ifølge Hjortenberg handler det for CHART om, at sætte internationalt spot på den nordiske kunstscene. Hvis man vil tiltrække et internationalt publikum, skal der også være noget at rejse efter, og det er derfor vigtigt, at messen både peger på bredden i kunstscenen, men også skaber engagerende formidling, der rammesætter kunsten.

“Der er ingen afgrænsede stande, men en skarp kurateret profil af nordiske gallerier og et stort fokus på både at være en salgsplatform men også et seriøs fagligt samlingspunkt for kuratorer, museer, fonde og kunstpressen. Det handler om at samle hele kunstens økosystem, så det samlet set løfter sig”, forklarer Hjortenberg.

Derfor er det ifølge hende også naturligt i år, i lyset af covid-19, at sætte endnu større fokus på, at styrke den kunstneriske dialog og eksponering på tværs af kunstscenen.

“Kunstnere arbejder på mange forskellige måder, og vi vil gerne styrke den faglige udveksling på tværs og give publikum – købere som alment interesserede – indsigt i den mangfoldighed, der findes på tværs af kunstscenen. Så for os handler det ikke så meget om ‘festivalkarakter’ men mere om, at kunstnerisk kvalitet findes mange forskellige steder. Og at når man gentænker og udvikler, så har det større betydning og påvirkning på tværs af kunstscenen.”

Enter Art Fair

Samtidig med CHART løber Enter Art Fair fra d. 26. af stablen i Tunnelfabrikken i Nordhavn, København. Enter Art Fair har siden begyndelsen arbejdet med et todelt koncept, hvor kunsten dels præsenteres online via virtual reality, og dels i Tunnelfabrikkens fysiske rammer, hvor besøgende igen i år kan opleve et særligt kunstprogram kurateret af Irene Camplomi.

Programmet, med titlen The Shape of a Sound – A Shape of Intimacy, består af en række installationer, performances og talks, som ifølge arrangørerne har til formål at give den besøgende en fordybende kunstoplevelse samt et rum til refleksioner og diskussioner; alt sammen med temaet ‘lyd’ som omdrejningspunkt.

Kommerciel kerneaktivitet

Ligesom med CHARTS nye tiltag, sætter det kuraterede kunstprogram spot på sider af kunstmiljøet, der normalt ikke finder vej til de kommercielle messer, og giver en række upcoming performancekunstnere mulighed for at udstille deres kunst, så publikum får et indblik i, hvad der rører sig på den yngre samtidskunstsscene.

“Vi synes, det er vigtigt at inkludere og også tilbyde en platform for kunstnere, der ikke er repræsenteret af et galleri, samt at give et rum til f.eks. lydinstallationer og større performative værker, som ikke så nemme at præsentere i en traditionel galleri-setting”, forklarer direktør Julie Alf til kunsten.nu på spørgsmålet om messens bevæggrund og behov for disse tiltag, som supplement til messens kerneopgave. For selvom man gerne vil række ud, så er kunstmesserne stadig først og fremmest en professionel, kommerciel begivenhed for branchen:

“Vores ’job’ som messe er at lave en platform og tilbyde et netværk for gallerierne og kunstnerne, hvor de kan møde den erfarne kunstsamler såvel som den potentielle kunstkøber. Jeg synes ikke, at det er frækt at kalde vores kerneaktivitet for kommerciel. Vi tilbyder netop en kommerciel platform for en seriøs og professionel branche, men hvor vi med åbne arme inviterer alle med blot en spirende kunstinteresse indenfor.”

Når både CHART og Enter Art Fair således forsøger at række ud over det traditionelle messeformat, kunne man godt få den tanke, at der måske var tale om en bredere tendens bort fra den traditionelle messe og i retning af et mere festivallignende format, men det mener Julie Alf trods alt ikke er tilfældet.

“De mange kunstneriske aktiviteter omkring messerne forstærker fokus på essensen: kunst. At der foregår en masse omkring kunstmesser kan godt give begivenhederne en festival-lignende karakter, men jeg synes ikke det ændrer på formålet og seriøsiteten ved selve platformen. Så svaret er nej, jeg synes ikke messer skal ændre på deres kerneaktiviteter”, afrunder Julie Alf.

Kilde: CHART og Enter Art Fair