Det skal du se! Uge 33

Det skal du se! Uge 33

Peter Brandt: History of Violence på Galleri Image. Pressefoto.

Nu åbner kunstlivet for alvor efter sommerferien. Vi anbefaler her et udpluk af de mange udstillinger, der åbner i denne uge.

Galleri Image 
20 aug – 10 okt: Peter Brandt: History of Violence
Peter Brandt udforsker relationen mellem vold, traume og køn gennem en række hybrid-værker mellem forskellige kroppe, narrativer og kunstpraksisser.

Charlotte Fogh Gallery 
20 aug – 2 okt: Lene Desmentik: Mellemsteder
Desmentiks udstilling byder på nye værker bygget i legoklodser, stål og keramik, der leger med de klassiske skulpturbegreber. Udstillingens værker handler overordnet om tid, rum og det mellemliggende øjeblik.

JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum 
21 aug – 24 okt: Apparat, apparat, apparat
Kim Grønborgs totalinstallation undersøger apparaterne, vi er omgivet af, og hvordan vi selv kan opfattes som apparater. Udstillingen er en antitese til den grundantagelse, at apparaterne arbejder logisk, og er til for at servicere os.

Rune Bosse: Urphlanze; Orange, 2021. Pressefoto.

Gether Contemporary 
20 aug – 2 okt: Rune Bosse: States of Beeing
Træer og plantearter vil gro og spire og overtage galleriets hvide kube, når kunstneren installerer egetræer i en skovbund i galleriet. Gennem dialog med det organiske materiale forsøger Bosse at minde os om vores uadskillelige forbindelse til naturen og vores fælles og evige ur-tilstand.

Sophienholm Kunsthal 
22 aug – 29 okt:
Udstillingen skaber nye blikke på den rolle gangarten har haft og har i vores kultur. Udstillingen breder sig ud i haveanlægget og videre ud i naturen med installationer, kuraterede gåture, performances og podcasts lavet til udstillingen.

Fotografisk Center
28 aug – 24 okt: I virkeligheden – Fotografisk Center 25 år
Hvad er fotografi i 2021 og hvordan er vi kommet hertil? Fotografisk Center ser tilbage på dansk fotografi fra tiden omkring centrets åbning 1996 og frem til i dag. Udstillingen byder på fem tematiske nedslag og ti fotografers værker.

Del artiklen

'Det skal du se! Uge 33'

Facebook